17:1Da Abram var 99 år, viste HERREN sig for Abram og sagde til ham: »Jeg er El Shadaj! Du skal leve i mit nærvær° og være uangribelig! 17:2Jeg vil indgå min pagt mellem mig og dig og gøre dig meget, meget talrig.« 17:3Abram faldt på knæ med ansigtet mod jorden, og Gud talte med ham og sagde: 17:4»Hvad mig angår, se, dette er min pagt med dig: Du skal blive stamfar til en mængde folkeslag! 17:5Dit navn skal ikke længere være Abram. Dit navn skal være Abraham, for jeg gør dig til stamfar til en mængde folkeslag. 17:6Jeg vil gøre dig meget, meget frugtbar og give dig til folkeslagene. Konger skal nedstamme fra dig. 17:7Jeg vil opretholde min pagt mellem mig og dig og med dine efterkommere efter dig i deres slægter; en evig pagt, så jeg bliver Gud for dig og dine efterkommere efter dig. 17:8Det land hvor du nu bor som fremmed, giver jeg dig og dine efterkommere efter dig til evig ejendom, hele landet Kana’an. Og jeg vil være deres Gud.« 17:9Og Gud sagde til Abraham: »Hvad dig angår, skal du overholde min pagt, du og dine efterkommere efter dig i deres slægter. 17:10Sådan er pagten de skal overholde mellem mig og jer og dine efterkommere: Omskær alle af mandkøn.* 17:11I skal lade forhuden blive omskåret som et tegn på pagten mellem mig og jer. 17:12Den der er otte dage gammel hos jer, skal omskæres, enhver af mandkøn, i slægt efter slægt. Både den der er født i huset, og den der er købt for sølv af enhver fremmed, som ikke tilhører din slægt. 17:13Det er vigtigt at både den der er født i dit hus, og den der er købt for sølv, bliver omskåret, så min pagt bliver en evig pagt på jeres krop. 17:14Men en uomskåret, altså én af mandkøn som ikke bliver omskåret på sin forhud, denne person° skal afskæres fra at leve blandt sit folk. Han har brudt min pagt.«