18:6Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: »Skynd dig at tage tre efa° fint mel! Ælt en dej og bag nogle fladbrød!« 18:7Men selv løb Abraham ud til kvæget, tog en fin og god tyrekalv og gav den til karlen som skyndte sig at tilberede den. 18:8Så tog han yoghurt, mælk og den tyrekalv han havde fået tilberedt, og satte det frem til dem. Selv blev han stående hos dem under træet mens de spiste. 18:9Så sagde de til ham: »Hvor er Sara, din hustru?« Han svarede: »Se, hun er henne i teltet!« 18:10Så sagde han: »Jeg er fast besluttet på at vende tilbage til dig når det bliver forår, og så skal Sara have en søn!« Men Sara hørte det fra teltåbningen, som var lige bagved ham. 18:11Abraham og Sara var gamle, langt oppe i årene, og hun var langt forbi sin overgangsalder. 18:12Sara lo indvendigt: »Når jeg nu er slidt op, skulle jeg så få lyst til det? Min herre er jo også gammel?« 18:13HERREN sagde til Abraham: »Hvordan kan det være at Sara ler og siger: Skulle jeg virkelig kunne få børn, gammel som jeg er? 18:14Findes der noget som er umuligt for HERREN? På det fastsatte tidspunkt næste forår vender jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.« 18:15Men Sara benægtede og sagde: »Jeg lo ikke!« For hun var bange. Men han sagde: »Det er ikke rigtigt! Du lo!«

18:20Herren sagde: »Der er et skrig fra Sodoma og Gomorra, og det er stort, som deres synd, for den er meget alvorlig. 18:21Lad mig gå ned og undersøge om det skrig jeg hører, svarer til alt hvad de har gjort! Hvis ikke, vil jeg vide det.«

18:22Så drejede mændene af derfra og gik mod Sodoma. Men Abraham blev stående tilbage i HERRENS nærvær. 18:23Abraham trådte nærmere og sagde: »Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med uretfærdige? 18:24Måske er der 50 retfærdige i byen? Dem vil du vel ikke udrydde? Vil du ikke bære over med stedet på grund af de 50 retfærdige som er i den? 18:25Det vil ligge dig fjernt at gøre noget sådant, så du lader retfærdige dø sammen med uretfærdige, og så det går den retfærdige som den uretfærdige. Det kan du umuligt gøre! Bør den der dømmer hele jorden, ikke selv handle retfærdigt?« 18:26Herren svarede: »Hvis jeg i Sodoma finder 50 retfærdige i byen, vil jeg bære over med hele stedet for deres skyld.« 18:27Abraham sagde: »Jeg har været så fri at tale til min herre, men jeg er ikke andet end støv og aske! 18:28Måske mangler de 50 retfærdige bare fem? Vil du ødelægge hele byen på grund af de fem?« Han svarede: »Nej, jeg vil ikke ødelægge den hvis jeg finder 45 i den.« 18:29Han blev ved med at tale til ham: »Måske findes der 40?« Han svarede: »Jeg vil ikke gøre det hvis der er 40.« 18:30Så sagde han: »Bliv ikke vred, herre, og lad mig tale: Måske findes der 30?« Han svarede »Jeg vil ikke gøre det hvis jeg finder 30!« 18:31Han sagde: »Jeg var jo så fri at jeg talte til min herre: Måske findes der 20?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge den hvis der er 20!« 18:32Så sagde han: »Min herre må ikke blive vred over at jeg taler endnu en gang! Måske findes der 10?« Han svarede: »Jeg vil ikke ødelægge hvis der er 10!« 18:33Så gik HERREN da han var færdig med at tale til Abraham, og Abraham vendte hjem.