Esajas udtaler Guds Folks Tak, fordi hans Vrede er bortvendt, og han trøster sit Folk, 1-3; og formaner det til at takke og love Gud, 4-6.
12:1Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.
12:2Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.
12:3Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.
12:4Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.
12:5Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.
12:6Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.