Den Frie Bibel

Profeten Esajas, kapitel 8

Esajas giver et andet Tegn om, at Syriens og Israels Kongerige skal ødelægges ved Kongen af Assyrien, som og vilde falde Ind i Judas Land og ødelægge det; dog skulde de ikke, som de mente, faa Overhaand, og de gudfrygtige Jøder skulde ikke frygte; derimod skulde de forlade sig paa Herren, som skulde beskærme dem, 1-15; han taler ydermere om Jødernes Forblindelse, og at dog nogle skulle lære at kende Herren, disse, som ikke søgte Spaafolk, men holdt sig til Herren og hans Bud; derimod forkynder han Guds Ords Foragtere Guds Domme, 16-22. Kap. 9, 1.

8:1Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskers Griffel: „Hurtigt Rov, hastigt Bytte[1]Hebr. Maher- Sjalal Kasj-Bas.“. 8:2Og jeg vil tage mig tilforladelige Vidner: Præsten Uria og Sakarias, Jeberekias Søn. 8:3Og jeg nærmede mig til Profetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn: Maher-Sjalal Kasj-Bas. 8:4Thi førend Barnet forstaar at raabe: Min Fader og min Moder! skal man bortføre Damaskus’s Gods og Samarias Bytte hen foran Kongen af Assyriens Ansigt. 8:5Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende: 8:6Fordi dette Folk foragtede Siloas sagte rindende Vande, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn; 8:7se, derfor skal Herren lade Flodens mægtige og mange Vande, Kongen af Assyrien og al hans Herlighed komme over dem; og den skal stige over alle sine Strømme og gaa over alle sine Bredder. 8:8Og den skal bryde ind i Juda, skylle over og strømme over og naa til Halsen; og hans udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! saa vidt, som det er. 8:9Slaar kun ned, I Folkefærd! I skulle dog sønderknuses; mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande! omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste, omgjorder eder, I skulle dog blive sønderknuste. 8:10Beslutter et Raad, det skal blive til intet; taler et Ord, det skal ikke bestaa; thi med os er Gud. 8:11Thi saa sagde Herren til mig, der hans Haand greb mig, og han underviste mig, at jeg ikke skulde vandre paa dette Folks Vej, og sagde: 8:12Kalder ikke Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, og frygter ikke, hvad det frygter, og forfærdes ikke! 8:13Den Herre Zebaoth, han skal være eder hellig; og han skal være eders Frygt, og han skal være eders Forfærdelse. 8:14Og han skal være til en Helligdom, men og til en Anstødssten og til en Forargelsesklippe for Israels tvende Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere. 8:15Og mange skulle støde sig paa dem og falde og sønderbrydes og omsnæres og fanges.
8:16Bind Vidnesbyrdet til, forsegl Loven hos mine Disciple! 8:17Og jeg vil bie efter Herren, han, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Hus, og jeg vil forvente ham. 8:18Se, her er jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og Forbilleder i Israel fra den Herre Zebaoth, som bor paa Zions Bjerg. 8:19Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaakvinderne og til Tegnsudlæggerne, som hviske og mumle, da siger: Skal ikke et Folk søge til sin Gud? skal man søge til de døde for de levendes Skyld? 8:20„Til Loven og til Vidnesbyrdet!“ — dersom de ikke tale saaledes, naar der ingen Morgenrøde er for dem, 8:21da skulle de drage igennem Landet, haardt plagede og hungrige; og naar en hungrer, da skal han blive vred og bande sin Konge og sin Gud og vende sit Ansigt imod det høje; 8:22og han skal se til Jorden, men se, der skal være Angest og Mørke, Trængsels Mørke, og i Mulm er han udstødt.
9:1Thi der skal ej være Mørke for det Land, hvor der nu er Trængsel; som han i den første Tid bragte Vanære over Sebulons Land og Nafthalis Land, saa skal han gøre det herligt paa det sidste, Landet ad Vejen ved Havet, paa hin Side Jordan, Hedningernes Galilæa.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.