Den Frie Bibel

Profeten Esajas, kapitel 24

Esajas spaar om Landets Ødelæggelse, som skulde være meget svar, og viser Aarsagen dertil, 1-12; dog skulde nogle faa blive tilovers, som tillige med de omvendte Hedninger skulde love Gud; men Jorden skulde aldeles ødelægges, 13-20; han spaar og om Guds Fjenders Ødelæggelse og om hans store Naade over sit Folk, 21-23.

24:1Se, Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere. 24:2Og det skal gaa Præsten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, der køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager. 24:3Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi Herren har talt dette Ord. 24:4Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje iblandt Folket i Landet ere blevne afmægtige. 24:5Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt Skikke, gjort den evige Pagt til intet. 24:6Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo i Landet, og der blive faa Mennesker tilovers. 24:7Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke. 24:8Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af, Harpes Glædesklang er ophørt. 24:9De drikke ikke Vin med Sang; den stærke Drik er besk for dem, som drikke den. 24:10Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind. 24:11Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort. 24:12Det, som er bleven tilovers i Staden, er kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder.
24:13Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt. 24:14De[1]nemlig de tiloversblevne. skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end Havet for Herrens Herligheds Skyld. 24:15Derfor ærer nu Herren, I, som bo i Østen! Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet. 24:16Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: „Herlighed for den retfærdige!“ men jeg maa sige: Jeg ulykkelige, jeg ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov. 24:17Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger! 24:18Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver. 24:19Jorden sønderslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did. 24:20Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svar over den, og den falder og staar ikke op ydermere.
24:21Og det skal ske paa den Dag, at Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger paa Jorden. 24:22Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte. 24:23Og Maanen skal beskæmmes og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt er der Herlighed.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.