3:1Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand; 3:2Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste; 3:3Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere. 3:4Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem. 3:5Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge imod den gamle og den ringeagtede imod den ærede. 3:6Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand: 3:7Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket! 3:8Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne. 3:9Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa. 3:10Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt. 3:11Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham. 3:12Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt. 3:13Herren er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene. 3:14Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse. 3:15Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.“

3:16Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene: 3:17Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel. 3:18Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne, 3:19Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne, 3:20de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene, 3:21Fingerringene og Næseringene, 3:22Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne, 3:23Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene. 3:24Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet. 3:25Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen. 3:26Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.