Den Frie Bibel

Profeten Esajas, kapitel 23

Esajas spaar, at Tyrus skal ødelægges, især for dens store Overdaadigheds Skyld, og om hvor længe dens Ødelæggelse skal vare, 1-15; efter den Tid skal den komme til sin forrige Velstand igen og omvendes til Herren, 16-18.

23:1Profeti imod Tyrus. Hyler, I Tharsis’s Skibe! thi den er ødelagt, saa der ikke er et Hus, og saa at ingen kommer derind; fra Kithims Land kundgøres dette for dem. 23:2Tier, I Indbyggere paa Øen, som Zidons Købmænd, der fore over Havet, fyldte! 23:3Over de store Vande blev Sæden ved Sikor[1]d. e. Nilen., Høsten ved Strømmen, dens Indkomst; og den var Hedningernes Stapelstad. 23:4Skam dig, Zidon! thi Havet, Befæstningen ved Havet, siger: Jeg har ikke været i Fødselsnød og har ikke født og ikke opdraget unge Karle og ikke opfødt Jomfruer. 23:5Saa snart Rygtet naar Ægypten, skulle de blive bange ved Rygtet om Tyrus. 23:6Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen! 23:7Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed? 23:8Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare Fyrster, den, hvis Kræmmere vare de herligste paa Jorden? 23:9Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe. 23:10Far igennem dit Land som Strømmen, du Tharsis’s Datter! der er intet Bælte ydermere. 23:11Han udrakte sin Haand over Havet, han bragte Rigerne til at bæve; Herren bød om Kanaan at ødelægge dens Befæstninger. 23:12Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! gør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvile. 23:13Se, Kaldæernes Land — der er Folket, som ikke længe har været til, Assur har grundlagt det for Ørkenens Børn — de have oprejst Vagttaarne, nedbrudt dens Paladser, gjort den til en Stenhob. 23:14Hyler, I Tharsis’s Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret. 23:15Og det skal ske paa den Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som ere en Konges Dage; men naar halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, skal det gaa Tyrus efter Skøgevisen:
23:16„Tag Harpe, gak omkring i Staden, du glemte Skøge! leg smukt paa Strenge, syng meget, paa det du maa ihukommes!“ 23:17Og det skal ske, efter at halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, da skal Herren besøge Tyrus, og den skal komme til sin Fortjeneste igen og bole[2]d. e. handle. med alle Riger paa Jorden, paa Jordens Kreds. 23:18Men dens Købmandsskab og dens Fortjeneste skal være Herren helliget, det skal ikke samles til Liggendefæ, ej heller henlægges; thi de, som bo for Herrens Ansigt, skulle have dens Købmandsskab, at de maa æde og blive mætte og kunne klæde sig herligt.

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.