1:1Paulus, Jesu Kristi tjener, kaldet til at være apostel og udskilt til at forkynde Guds evangelium 1:2som Gud forud har forkyndt ved sine profeter i hellige skrifter, 1:3evangeliet om hans søn, som blev født af Davids slægt som menneske, 1:4som blev indsat som Guds søn i kraft ifølge helligheds ånd da han opstod fra de døde, Jesus Kristus vores Herre, 1:5– ved ham har vi modtaget nåde og aposteltjeneste til at virke troens lydighed blandt alle hedningerne for hans navns skyld, 1:6blandt dem er også I kaldede til at tilhøre Jesus Kristus – 1:7hilser alle dem som er i Rom, elskede af Gud, kaldet til at være hellige: Nåde og fred være med jer fra Gud vores Fader og Herren Jesus Kristus!

1:8Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle fordi jeres tro forkyndes i hele verden. 1:9For Gud, som jeg tjener ved min ånd ved forkyndelsen af evangeliet om hans søn, er mit vidne at jeg uden ophør nævner jer, 1:10og altid i mine bønner beder om at det måske endelig engang må lykkes mig ved Guds vilje at komme til jer. 1:11For jeg længes efter at se jer for at jeg kan meddele jer en åndelig nådegave så I kan blive styrkede, 1:12det vil sige, så vi sammen hos jer kan blive opmuntrede ved hinandens tro, jeres og min. 1:13Men jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om at jeg ofte har sat mig for at komme til jer, men jeg er blevet hindret i at komme indtil nu, for at jeg kan få nogen frugt også blandt jer, ligesom jeg også har blandt de øvrige hedninger. 1:14Jeg er forpligtet over for både grækere og barbarer, vise og uforstandige, 1:15derfor er det mit forsæt også at forkynde evangeliet for jer i Rom.

1:16For jeg skammer mig ikke over evangeliet, for det er Guds kraft til frelse for enhver som tror, først for jøde først og derefter for græker. 17 For i det åbenbares retfærdighed fra Gud på grund af tro og til tro ligesom der står skrevet: »Den retfærdige vil leve af tro.«

1:18For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker som undertrykker sandheden med uretfærdighed, 1:19for det man kan vide om Gud, er åbent blandt dem, for Gud har åbenbaret det for dem. 1:20For Guds usynlige væsen, som erkendes ved hans gerninger, ses fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og guddommelighed, så de er uden undskyldning. 1:21For skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham ikke som Gud, men de blev tomme i deres tanker, og deres uforstandige hjerte blev formørket. 1:22Skønt de mente at være vise, blev de tåber, 1:23og de udskiftede den uforgængelige Guds herlighed med et billedes lighed med et forgængeligt menneske, fugle, firbenede dyr og krybdyr. 1:24Derfor prisgav Gud dem i deres hjerters begær til urenhed så de vanærede deres kroppe indbyrdes. 1:25De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for Skaberen, han som er priset til evighed, amen. 1:26Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber, for deres kvinder udskiftede det naturlige seksuelle samkvem med det unaturlige, 1:27og på samme måde forlod også mændene det naturlige seksuelle samkvem med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, så mænd øvede skamløshed med mænd og modtog i dem selv den nødvendige løn for deres vildfarelse. 1:28Og fordi de ikke anså det for værd at have Gud i erkendelsen, prisgav Gud dem til uværdige tanker så de gjorde det usømmelige. 1:29De var blevet opfyldt af al uretfærdighed, ondskab, begærlighed, slethed; fulde af misundelse, mord, stridslyst, bedrag, ondsindethed, hemmelige bagtalere, 1:30åbenlyse bagtalere, gudshadere, voldsmænd, arrogante, pralere, opfindere af ondt, ulydige mod forældre; 1:31uforstandige, troløse, kærlighedsløse, ubarmhjertige. 1:32Skønt de kender Guds retsordning, at de der praktiserer disse ting, er skyldige til døden, udfører de ikke alene disse ting, men bifalder også dem der praktiserer dem.