4:1Hvad skal vi da sige at Abraham, vores stamfar ifølge kødet, har opnået? 4:2For hvis Abraham blev erklæret retfærdig af gerninger, har han grund til at være stolt. Men ikke over for Gud. 4:3For hvad siger Skriften:

Og Abraham troede Gud, og det blev tilregnet ham til retfærdighed.

4:4Men for ham som arbejder, tilregnes lønnen ikke efter nåde, men efter skyld, 4:5men for ham som ikke arbejder, men som tror på ham der erklærer den ugudelige retfærdig, tilregnes hans tro til retfærdighed, 4:6ligesom også David kalder det menneske for lykkeligt som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger:

4:7Lykkelige er de hvis lovløshed er blevet tilgivet,

og de hvis synder er blevet skjult;

4:8lykkelig den mand som Herren ikke tilregner synd.

4:9Lød da denne saligprisning til den omskårne eller også til den uomskårne? For vi siger: Troen blev tilregnet Abraham til retfærdighed. 4:10Hvordan blev den da tilregnet? Mens han var omskåren eller uomskåren? Ikke mens han var omskåren, men mens han var uomskåren, 4:11og han modtog omskærelsen som et tegn, det vil sige som et segl på troens retfærdighed som uomskåren så at han kan være far til alle uomskårne som tror, så retfærdighed kan tilregnes dem, 4:12og far til omskårne, som ikke alene er omskårne, men også vandrer i sporene efter troen hos vores far Abraham.

4:13For løftet blev ikke givet til Abraham og hans efterkommere ved loven om at han er arving til verden, men det blev givet ved troens retfærdighed. 4:14For hvis de af loven er arvinger, er troen blevet til intet, og løftet er ophævet, 4:15for loven virker vrede; men hvor der ikke er lov, er der heller ikke overtrædelse. 4:16Derfor er løftet af tro for at det kan være efter nåde så at løftet kan stå fast for alle efterkommere, ikke alene for den af loven, men også for den af Abrahams tro, han som er far til os alle – 4:17som der står skrevet:

Jeg har indsat dig som far til mange folk,

– over for Gud, som han troende på, Gud som gør døde levende og som kalder det som ikke er, til at være. 4:18Han troede mod håb med håb så han blev far til mange folk, som det er blevet sagt:

Således skal din efterkommere blive.

4:19Uden at blive svag i troen betragtede han sin allerede svækkede krop, for han var omkring 100 år gammel, og hustruen Saras døde livmoder. 4:20På Guds løfte tvivlede han ikke i vantro, men han blev styrket i troen ved at give Gud æren 4:21og ved at blive helt overbevist om at det Gud har givet løfte om, kan han også gøre. 4:22Derfor blev det også tilregnet ham til retfærdighed. 4:23Men det blev ikke skrevet på grund af ham alene, at det blev tilregnet ham, 4:24men også på grund af os som det skal tilregnes, os som tror på ham der oprejste Jesus, vores Herre, fra de døde. 4:25Han blev overgivet for vores overtrædelsers skyld og oprejst for vores retfærdigheds skyld.