11:1Jeg spørger da: Har Gud forkastet sit folk? Slet ikke. For også jeg er en israelit, af Abrahams slægt, Benjamins stamme. 11:2»Gud har ikke forkastet sit folk som han forud har kendt.« Eller ved I ikke hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han anråber Gud imod Israel? 11:3»Herre, dine profeter har de dræbt, dine altre har de revet ned, og jeg er blevet alene tilbage, og de stræber efter at tage mit liv.« 11:4Men hvad siger gudsordet? »Jeg har ladet syv tusinde mænd blive tilbage som ikke har bøjet knæ for Ba’al.« 11:5På samme måde er der da også i denne tid en rest på grund af en nådesudvælgelse. 11:6Men når det er på grund af nåde, er det ikke mere på grund af gerninger, ellers er nåden ikke mere nåde. 11:7Hvordan forholder det sig da? Det Israel søger, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det, og de øvrige blev forhærdede, 11:8ligesom der står skrevet:

Gud gav dem sløvhedens ånd,

øjne så at de ikke ser, og ører så at de ikke hører,

indtil dagen i dag.

11:9Og David siger:

Deres bord blev til en snare og en fælde

og til anstød og til gengældelse for dem,

11:10lad deres øjne blive formørkede så de ikke ser,

og bøj altid deres ryg.

11:11Jeg spørger da, snublede jøderne for at falde? Slet ikke, men ved deres fald er frelsen kommet til hedningerne for at skabe misundelse hos dem. 11:12Men når deres fald er blevet til rigdom for verden, og deres tab er blevet til rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil deres frelse blive til rigdom. 11:13Men jeg siger til jer hedninger: Så længe jeg nu er apostel for hedningerne, ærer jeg min tjeneste, 11:14om jeg dog kunne skabe misundelse hos mine landsmænd og frelse nogle af dem. 11:15For når deres forkastelse er blevet til forsoning for verden hvad vil da deres antagelse blive uden liv af døde? 11:16Men når førstegrøden er hellig, så er også dejen det; og når roden er hellig, så er også grenene det. 11:17Men når nogle af grenene er blevet hugget af, og du, som er en gren fra et vildt oliventræ, er blevet indpodet blandt dem og har fået del i saften fra oliventræets rod, 11:18så fremhæv dig ikke over for grenene, men hvis du fremhæver dig selv, så husk at du ikke bærer roden, men roden bærer dig. 11:19Du vil da sige: Grenene blev hugget af for at jeg kunne blive indpodet. 11:20Rigtigt! De blev hugget af på grund af vantro, men du står fast på grund af troen. Vær ikke overmodig, men frygt, 11:21for når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. 11:22Se da Guds godhed og strenghed; hans strenghed mod dem som faldt, men Guds godhed mod dig hvis du bliver i hans godhed, ellers vil du også blive hugget af. 11:23Men også disse vil blive indpodet hvis de ikke bliver i deres vantro, for Gud har magt til at indpode dem igen. 11:24For når du er hugget af det vilde oliventræ, og imod naturen er blevet indpodet i det ædle oliventræ, hvor meget mere vil de naturlige grene blive indpodet i deres eget oliventræ!

11:25For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om denne hemmelighed for at I ikke skal være kloge i jer selv: En delvis forhærdelse er kommet over Israel indtil fylden af hedningerneer gået ind, 11:26og så vil hele Israel blive frelst, ligesom der står skrevet:

Befrieren vil komme fra Zion,

han vil fjerne ugudeligheder fra Jakob,

11:27og dette vil være min pagt med dem

når jeg tager deres synder bort.

11:28Ifølge evangeliet er jøderne fjender for jeres skyld, men ifølge udvælgelsen er de elskede for fædrenes skyld, 11:29for Gud fortryder ikke sine nådegaver og sit kald. 11:30For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu er blevet vist barmhjertighed ved deres ulydighed, 11:31således er også jøderne nu blevet ulydige for at også de skal blive vist barmhjertighed ved den barmhjertighed I er blevet vist. 11:32For Gud har indesluttet alle under ulydighed for at vise alle barmhjertighed.

11:32O dyb af rigdom

og visdom og kundskab hos Gud,

hvor uransagelige er hans domme

og usporlige hans veje!

11:34For hvem har kendt Herrens tanker?

Eller hvem hans rådgiver?

11:35Eller hvem har givet ham noget først

så han skulle gøre ham gengæld?

11:36For fra ham og ved ham og til ham er alt;

ham være ære i evighederne, Amen.