2:1Derfor er du uden undskyldning, menneske, som fordømmer, for når du fordømmer den anden, fordømmer du dig selv, for du som fordømmer, praktiserer det samme. 2:2Ja, vi ved at Guds dom i sandhed er over dem der praktiserer den slags. 2:3Men du, menneske, som fordømmer dem der praktiserer den slags, og selv gør det samme, mener du at du vil kunne flygte fra Guds dom? 2:4Eller ringeagter du hans godheds, overbærenheds og tålmodigheds rigdom fordi du er uvidende om at Guds godhed fører dig til omvendelse? 2:5Men på grund af din hårdhed og dit uomvendte hjerte samler du dig vrede til den dag da Guds vrede og retfærdige dom skal åbenbares.

2:6Gud vil gengælde enhver i forhold til hans gerninger: 2:7Evigt liv til dem som med udholdenhed i god gerning stræber efter herlighed, anerkendelse og uforgængelighed, 2:8men vrede og harme til dem som er egoistiske og ulydige mod sandheden, men lydige mod uretfærdigheden. 2:9Trængsel og angst over ethvert menneske som virker det onde, for jøde først og derefter græker; 2:10men herlighed, anerkendelse og fred over enhver som virker det gode, for jøde først og derefter græker, 2:11for der er ikke personsanseelse hos Gud.

2:12For alle dem som har syndet uden lov, vil også gå fortabt uden lov, og alle dem som har syndet under loven, vil blive fordømt ved loven, 2:13for det er ikke dem som hører loven, der er retfærdige over for Gud, men dem som praktiserer loven, vil blive erklæret retfærdige. 2:14For når hedninger som ikke har loven, af natur gør lovens gerninger, er de som ikke har loven, loven for dem selv; 2:15de viser nemlig at lovens gerning står skrevet i deres hjerter når deres samvittighed vidner med, det vil sige, når tankerne indbyrdes anklager eller forsvarer dem 2:16på den dag da Gud vil dømme det skjulte i mennesker i overensstemmelse med mit evangelium ved Kristus Jesus.

2:17Men hvis du kalder dig jøde og stoler på loven og er stolt af Gud 2:18og kender hans vilje og anerkender det væsentlige, fordi du undervises af loven, 2:19og er overbevist om at være en vejleder for blinde, et lys for dem i mørke, 2:20en opdrager for uforstandige og en underviser for umyndige fordi du har erkendelsens og sandhedens form i loven – 2:21Du som altså underviser en anden, du underviser ikke dig selv! Du som forkynder at man ikke må stjæle, du stjæler! 2:22Du som siger at man ikke må begå ægteskabsbrud, du begår ægteskabsbrud! Du som afskyr afguderne, du begår tempeltyveri! 2:23Du som er stolt af loven, vanærer Gud ved overtrædelse af loven! 2:24For Guds navn spottes på grund af jer blandt hedningerne, som der står skrevet.

2:25Ja! Ganske vist gavner omskærelsen hvis du praktiserer loven, men hvis du er en overtræder af loven, er din omskærelse blevet uomskåren! 2:26Altså! Hvis den uomskårne overholder lovens krav, vil den uomskårne så ikke regnes som omskåren? 2:27Og den uomskårne af fødsel som opfylder loven, vil dømme dig som er en overtræder af loven til trods for bogstav og omskærelse. 2:28For jøden i det synlige er ikke jøde, og omskærelse i det synlige i kød er ikke omskærelse, 2:29men jøden i det skjulte er jøde, og hjertets omskærelse ved Ånden og ikke ved bogstaven er omskærelse. Han har ikke sin stolthed fra mennesker, men fra Gud.