13:1Enhver person skal underordne sig de indsatte øvrigheder, for der er ingen øvrighed undtagen af Gud, og de der er, er indsat af Gud, 13:2så den som sætter sig op imod øvrigheden, modsætter sig Guds ordning; men de som modsætter sig, de vil få deres dom. 13:3For de styrende er ikke til skræk for den gode gerning, men for den onde. Men vil du være uden frygt for øvrigheden? Så gør det gode, og du skal få ros af den. 13:4For den er en Guds tjener, til gode for dig. Men hvis du gør det onde, så frygt; for den bærer ikke sværdet for intet; den er nemlig Guds tjener, en hævner til straf for den som øver det onde. 13:5Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for straffens skyld, men også for samvittighedens. 13:6Derfor betaler I jo også skatter; for de som vedholdende tager vare på netop dette, er Guds tjenere. 13:7Betal alle hvad I skylder dem: den I skylder skat, skat; den I skylder told, told; den I skylder frygt, frygt; den I skylder ære, ære.