8:18For jeg holder på at den nærværende tids lidelser ikke er at regne for noget imod den herlighed som skal åbenbares på os. 8:19For skabningen afventer med inderlig længsel Guds børns åbenbaring. 8:20For skabningen blev underlagt forgængeligheden, ikke med egen vilje, men for hans skyld som lagde den derunder, med håb 8:21om at også skabningen selv skal blive frigjort fra trældommen under fordærvet til Guds børns frihed i herligheden. 8:22For vi ved at hele skabningen stadig sammen sukker og sammen er i smerte. 8:23Dog ikke bare den, men også vi som har Åndens førstegrøde, også vi sukker ved os selv idet vi forventer barnekår, vores legemes forløsning.