Den Frie Bibel

Zakarias’ Bog, kapitel 11

Det frodige Libanon og Jordan skal lægges øde

11:1Åbn dine døre, Libanon!
Lad ild fortære dine cedertræer.
11:2Hyl, cypres!
For cedertræet er faldet;
disse herlige træer er ødelagte.
Hyl, Bashans egetræer!
For den tykke skov er fældet.
11:3Hyrdernes hyl lyder,
for deres herlighed er ødelagt.
De unge løvers brøl lyder,
for Jordans stolthed er ødelagt.

Lignelsen om hyrden der forkastes af fårene

11:4Således sagde HERREN, min Gud: »Vogt slagtefårene! 11:5De som køber dem, dræber dem og bliver ikke straffet, mens de som sælger dem, siger: ›Velsignet være HERREN, at jeg bliver rig!‹ Og ingen af deres hyrder føler medlidenhed med dem. 11:6For jeg vil ikke længere føle medlidenhed med landets indbyggere, siger HERREN. Se, jeg vil lade menneskene falde i hænderne på hinanden og på deres konge, så de ødelægger landet. Jeg vil ikke redde dem.«
11:7Jeg vogtede slagtefårene, heriblandt de elendige blandt fårene, og jeg tog to stave. Den ene kaldte jeg »Skønhed«, og den anden kaldte jeg »Bånd«, og jeg vogtede fårene. 11:8Jeg fjernede tre af hyrderne på én måned, men jeg blev utålmodig med dem, og de afskyede mig. 11:9Jeg sagde: »Jeg vil ikke vogte jer. Det som dør, må dø; det som omkommer, må omkomme; de som bliver til overs må æde hinandens kød.« 11:10Og jeg tog min stav, Skønheden, og brækkede den for at gøre den pagt ugyldig, som jeg havde indstiftet med alle folkeslag. 11:11Den blev gjort ugyldig den dag. Således forstod de elendige blandt fårene, som holdt sig til mig, at det var HERRENS ord. 11:12Og jeg sagde til dem: »Hvis det passer jer, så giv mig min løn, men hvis ikke, så lad være.« Og de afvejede min løn, tredive stykker sølv. 11:13HERREN sagde til mig: »Kast dem hen til pottemageren, den herlige pris, som jeg blev vurderet af dem til at have.« Og jeg tog de tredive stykker sølv og kastede dem hen i HERRENS hus, hen til pottemageren. 11:14Og jeg knækkede min anden stav, Bånd, for at ødelægge slægtskabet mellem Juda og Israel.

Den uduelige hyrde

11:15HERREN sagde igen til mig: »Udstyr dig som en uduelig hyrde! 11:16For se, jeg lader en hyrde fremstå i landet.
Dem som er tæt på at gå til grunde, vil han ikke se til;
de vildfarne vil han ikke lede efter;
de forkomne vil han ikke læge;
de raske vil han ikke forsørge.
Men kødet fra de fede dyr vil han spise; deres hove vil han sønderrive. 11:17Ve den uduelige hyrde, som forlader fårene. Et sværd skal ramme hans arm og hans højre øje. Hans arm skal visne; hans højre øje blive fuldstændigt blindt.«
          

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Christian Højgaard
Litterært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 06.06.2018