7:1I kong Darius’ fjerde år på den fjerde dag i den niende måned, kislev, kom HERRENS ord til Zakarias.

7:2Betel havde sendt Sar-ezer, Regem-Melek og hans mænd for at søge HERRENS gunst, 7:3idet de skulle sige til præsterne, som var ved Hærskarers HERRES hus, og til profeterne: »Skal vi mon græde i den femte måned og være afholdende, som vi har gjort i så mange år nu?«

7:4Da kom Hærskarers HERRES ord til mig: 7:5»Sig til hele folket i landet og til præsterne: ›Når I har fastet og sørget i den femte og syvende måned i halvfjerds år, har I da virkelig fastet for mig? 7:6Og når I spiser, og når I drikker, er det så ikke jer, som spiser, og jer, som drikker? 7:7Husker I ikke de ord, som HERREN forkyndte ved de tidlige profeter, da Jerusalem var beboet og rolig med dens omkringliggende byer, og da sydlandet og lavlandet var beboede?‹«

7:8Og HERRENS ord kom til Zakarias:

7:9»Således sagde Hærskarers HERRE:

›Døm sande domme og vis trofast kærlighed og barmhjertighed mod hinanden.

7:10Undertryk ikke enken eller den faderløse,

den fremmede eller den fattige,

og planlæg ikke ondt imod hinanden i jeres hjerter!‹

7:11Men de nægtede at høre efter. De vendte ryggen til og gjorde deres ører døve, så de ikke hørte noget. 7:12De gjorde deres hjerter hårde som diamant for ikke at høre loven og ordene, som Hærskarers HERRE sendte ved sin ånd gennem de tidligere profeter. Derfor kom der en stor vrede fra Hærskarers HERRE. 7:13Og ligesom han råbte, uden at de hørte, sådan råbte de, uden at jeg hørte, sagde Hærskarers HERRE. 7:14Jeg bortdrev dem som ved en storm blandt alle de folkeslag, de ikke kendte til, og landet blev til ødelagt bag dem, sådan at ingen går igennem det, hverken frem eller tilbage. De gjorde det herlige land til en ødemark.«