Den Frie Bibel

Den første Mose Bog, kapitel 2

Sabbaten indstiftes, 1-3; Skabelsens Maade beskrives noget nøjere, 4-7; ligeledes Paradiset, hvori Gud havde sat Adam og forbudt ham at æde af Kundskabens Træ, 8-17; saa og Kvindens Skabelse og Ægteskabets Indstiftelse, efter at Dyrene havde været førte til Adam, og han havde givet dem Navne, 18-25.

2:1Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær. 2:2Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gerning, som han havde gjort. 2:3Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den; thi paa den hvilede han fra al sin Gerning, som Gud skabte og gjorde.
2:4Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen. 2:5Og alle Haande Buske paa Marken vare endnu ikke paa Jorden, og alle Haande Urter paa Marken vare endnu ikke fremspirede; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden. 2:6Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overflade. 2:7Og Gud Herren dannede Mennesket af Støv af Jorden og blæste Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
2:8Og Gud Herren plantede en Have udi Eden mod Østen og satte der Mennesket, hvilket han havde gjort. 2:9Og Gud Herren lod opvokse alle Haande Træer af Jorden, som vare lystelige at se til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Kundskabens Træ paa godt og ondt. 2:10Og der gik en Flod ud fra Eden til at vande Haven, og derfra deltes den og blev til fire Hovedstrømme. 2:11Den førstes Navn er Pison, hvilken løber om det ganske Land Havila, hvor der er Guld. 2:12Og Guldet fra det samme Land er godt; der er Bdellion og den Sten Onyks. 2:13Og den anden Flods Navn er Gihon, hvilken løber om det ganske Land Kus. 2:14Og den tredje Flods Navn er Hiddekel[1]Dan 10, 4; kaldes ellers Tigris. k. 15, 18. 5 Mos 1, 7;, hvilken gaar Østen for Assyrien; og den fjerde Flod, den er Frat[2]kaldes ellers Eufrat. Aab. 16, 12.. 2:15Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have at dyrke den og vogte den. 2:16Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven; 2:17men af Kundskabens Træ paa godt og ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du dø Døden.
2:18Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham. 2:19Og Gud Herren havde gjort af Jorden alle vilde Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det var dens Navn. 2:20Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne; men for Mennesket fandt han ingen Medhjælp, som kunde være hos ham. 2:21Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribben og lukkede med Kød i Stedet derfor. 2:22Og Gud Herren byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam. 2:23Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden. 2:24Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød. 2:25Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og de bluedes ikke.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.