Den Frie Bibel

Den første Mose Bog, kapitel 41

To Aar derefter drømmer Farao, og ingen kan udlægge det, 1-8; Mundskænken kommer Josef i Hu, som hentes til Farao, udlægger hans Drøm om de syv gode og syv dyre Aar og giver ham et godt Raad, 9-36; Farao ophøjer Josef til største Ære; denne indsamler Forraad i de gode Aar, faar en Hustru, avler to Sønner, 37-52; Hungeren kommer over Ægypten og alle omkringliggende Lande; de søge Hjælp hos Josef, 53-57.

41:1Og det skete, der to Aar vare omme, da drømte Farao, og se, han stod ved Floden. 41:2Og se, af Floden opsteg syv Køer, skønne af Udseende og fede paa Kød, og aade i Engen. 41:3Og se, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kød, og stode hos de andre Køer paa Bredden af Floden. 41:4Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kød, opaade de syv Køer, som vare skønne af Udseende og fede; saa vaagnede Farao. 41:5Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang, og se, syv Aks voksede op paa eet Straa, fulde og gode. 41:6Og se, syv Aks, tynde og svedne af Østenvinden, skøde op efter dem. 41:7Og de magre Aks opslugte de syv fede og fulde Aks; da vaagnede Farao, og se, det var en Drøm. 41:8Og det skete om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de vise derudi, og Farao fortalte dem sin Drøm; men der var ingen, som udtydede Farao den.
41:9Da talede den øverste Mundskænk til Farao og sagde: Jeg ihukommer i Dag min Synd. 41:10Farao var vred paa sine Tjenere og lod mig sætte i Fængsel udi Huset hos den øverste for Livvagten, mig og den øverste Bager. 41:11Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte, hver efter sin Drøms Udtydning. 41:12Og der var hos os en hebraisk ung Karl, en Tjener hos den øverste for Livvagten, og ham fortalte vi, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det. 41:13Og det skete, ligesom han udtydede os det, saa skete det; mig satte man i mit Sted igen, og ham hængte man. 41:14Da sendte Farao hen og lod kalde Josef, og de lode ham straks ud af Hulen, og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder og kom til Farao. 41:15Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte en Drøm, og ingen er der, som kan udtyde den; men jeg har hørt sige om dig, at naar du hører en Drøm, kan du udtyde den. 41:16Og Josef svarede Farao og sagde: Det staar ikke til mig; Gud skal svare Farao godt. 41:17Da sagde Farao til Josef: Der jeg drømte, se, da stod jeg paa Bredden af Floden. 41:18Og se, syv Køer opstege af Floden, fede paa Kød og skønne af Skikkelse, og de aade i Engen. 41:19Og se, efter dem opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse og magre paa Kød; jeg har ikke set saa stygge som dem i hele Ægyptens Land. 41:20Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer. 41:21Og der de havde opædt dem, kendtes det dog ikke paa dem, at de havde opædt dem, og de vare stygge at se til ligesom tilforn; og jeg vaagnede. 41:22Og jeg saa, der jeg drømte, og se, syv Aks, som voksede op paa eet Straa, fulde og gode. 41:23Og se, efter dem skøde syv tørre Aks frem, som vare tynde og svedne af Østenvinden. 41:24Og de tynde Aks opslugte de syv gode Aks; og jeg har sagt Spaamændene det, men ingen kan udtyde mig det. 41:25Og Josef sagde til Farao: Faraos Drøm, den er een: Gud giver Farao til Kende, hvad han vil gøre. 41:26De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Aks, de ere syv Aar, det er een Drøm. 41:27Og de syv magre og stygge Køer, de ere syv Aar, og de syv tomme Aks, svedne af Østenvinden, skulle være syv Hungers Aar. 41:28Det er det Ord, som jeg har sagt Farao: Gud lader Farao se, hvad han vil gøre. 41:29Se, der kommer syv Aar med stor Overflødighed i hele Ægyptens Land. 41:30Og syv Hungers Aar skulle komme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægyptens Land, og Hungeren skal fortære Landet. 41:31Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den Hunger, som kommer derefter; thi den bliver meget svar. 41:32Men at Farao har drømt igen anden Gang betyder, at det skal visselig ske af Gud, og Gud skal snarlig gøre dette. 41:33Saa se nu Farao sig om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægyptens Land. 41:34Dette gøre Farao, og han beskikke Tilsynsmænd over Landet og tage den femte Del af Ægyptens Land i de syv Overflødigheds Aar. 41:35Og de skulle samle alle Haande Spise udi disse tilkommende gode Aar og sanke Korn under Faraos Haand til Spise, i Stæderne, og de skulle forvare det. 41:36Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægyptens Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.
41:37Og denne Tale var god for Faraos Øjne og for alle hans Tjeneres Øjne. 41:38Og Farao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunne finde nogen som denne, en Mand, i hvem Guds Aand er? 41:39Og Farao sagde til Josef: Efterdi Gud har ladet dig vide alt dette, da er ingen saa forstandig og viis som du. 41:40Du skal være over mit Hus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydigt; alene ved Tronen vil jeg være større end du. 41:41Og Farao sagde til Josef: Se, jeg har sat dig over alt Ægyptens Land. 41:42Og Farao tog sin Ring af sin Haand og satte den paa Josefs Haand og lod ham føre i kostelige Linklæder og hængte en Guldkæde om hans Hals 41:43og lod ham age paa sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek[1]Esth. 6, 10. Ordet tilkendegiver en Hyldest.; og han satte ham over hele Ægyptens Land. 41:44Og Farao sagde til Josef: Jeg er Farao; og uden din Villie skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i hele Ægyptens Land. 41:45Og Farao kaldte Josefs Navn Zafnath Panea[2]er antaget at betyde: Verdens Frelser. og gav ham Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, til Hustru; saa drog Josef ud over Ægyptens Land. 41:46Og Josef var tredive Aar gammel, der han stod for Farao, Kongen i Ægypten; og Josef gik ud fra Farao og rejste igennem hele Ægyptens Land. 41:47Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar. 41:48Og han samlede al Spise i de syv Aar, som vare i Ægyptens Land, og lagde Spise i Stæderne; hvad der voksede paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi. 41:49Saa samlede Josef Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle; thi der var ikke Tal derpaa. 41:50Og før Hungerens Aar kom, blev der født Josef to Sønner, hvilke Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, fødte ham. 41:51Og Josef kaldte den førstefødtes Navn Manasse[3]d. e. en, som gør Forglemmelse.; „thi Gud har ladet mig glemme al min Møje og alt min Faders Hus“. 41:52Og den andens Navn kaldte han Efraim[4]d. e. Frugtbarhed.; „thi Gud har gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land“.
41:53Og de syv Overflødigheds Aar endte, som vare i Ægyptens Land. 41:54Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, som Josef havde sagt, og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det hele Ægyptens Land. 41:55Der hele Ægyptens Land led Hunger, da raabte Folket til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægyptere: Gaar til Josef, hvad han siger eder, skulle I gøre. 41:56Der Hungeren var i hele Landet, da oplod Josef alle Steder, hvor noget var, og solgte Ægypterne Korn; thi Hungeren tog Overhaand i Ægyptens Land. 41:57Og fra alle Lande kom man til Ægypten for at købe hos Josef; thi Hungeren var meget svar i alle Lande.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.