Den Frie Bibel

Den første Mose Bog, kapitel 26

Isak er fremmed i Gerar; Gud gentager de Forjættelser, som han havde givet Abraham, 1-6; han udgiver sin Hustru for at være sin Søster, 7-11; Filisterne misunde ham, at Gud velsigner ham, 12-22; han drager til Beersaba, hvor Gud trøster ham, og Abimelek gør Pagt med ham, 23-33; Esau tager sig to kananitiske Hustruer, 34-35.

26:1Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid, og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge i Gerar. 26:2Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger dig. 26:3Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader. 26:4Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, 26:5fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love. 26:6Saa boede Isak i Gerar.
26:7Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, idet han tænkte, at ikke Mændene paa dette Sted maaske skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun var dejlig af Anseelse. 26:8Og det skete, der han havde boet der en Tid lang, saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igennem Vinduet og saa, og se, Isak legede med Rebekka, sin Hustru. 26:9Da kaldte Abimelek ad Isak og sagde: Visselig, se, hun er din Hustru, og hvorledes har du sagt: hun er min Søster? Og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaske jeg maatte slaas ihjel for hendes Skyld. 26:10Da sagde Abimelek: Hvi har du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os. 26:11Saa bød Abimelek alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visselig dødes.
26:12Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold, og Herren velsignede ham. 26:13Og Manden blev mægtig og gik frem og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig. 26:14Og han ejede Faar og ejede Kvæg og mange Tyende; derfor bare Filisterne Avind mod ham. 26:15Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, dem tilstoppede Filisterne og fyldte dem med Jord. 26:16Og Abimelek sagde til Isak: Drag fra os; thi du er bleven os alt for mægtig. 26:17Saa drog Isak derfra og slog Telt i Dalen Gerar og boede der. 26:18Og Isak lod igen de Vandbrønde opgrave, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, og som Filisterne havde tilstoppet efter Abrahams Død, og han gav dem Navne efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem. 26:19Saa grove Isaks Tjenere i Dalen og fandt der en Brønd med levende Vande. 26:20Men Hyrderne af Gerar kivedes med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek[1]d. e. Kiv., thi de kivedes med ham. 26:21Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna[2]d. e. Modstand.. 26:22Da flyttede han derfra og grov en anden Brønd, og de kivedes ikke om den, og han kaldte dens Navn Rekoboth[3]d. e. Udbredelser. og sagde: thi nu har Herren gjort Rum for os, og vi ere voksede i Landet.
26:23Og han drog op derfra til Beersaba. 26:24Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd for min Tjener Abrahams Skyld. 26:25Saa byggede han der et Alter og paakaldte Herrens Navn og opslog der sit Telt, og Isaks Tjenere grove der en Brønd. 26:26Og Abimelek drog til ham fra Gerar med Akusat sin Ven og Pikol sin Stridshøvedsmand. 26:27Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, da I dog have hadet mig og drevet mig fra Eder? 26:28Og de svarede: Vi se klarligen, at Herren er med dig; derfor sagde vi: Kære, lad være en Ed imellem os, imellem os og dig, og vi ville gøre et Forbund med dig, 26:29at du ikke skal gøre ondt imod os, ligesom vi ikke have rørt dig, og ligesom vi ikke have gjort dig andet end godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens velsignede. 26:30Saa gjorde han dem et Gæstebud, og de aade og drak. 26:31Og de stode tidlig op om Morgenen og tilsvore hinanden gensidig, og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred. 26:32Og det skete, paa den samme Dag kom Isaks Tjenere og forkyndte ham angaaende den Brønd, som de havde gravet, og de sagde til ham: Vi have fundet Vand. 26:33Og han kaldte den Skibea, deraf er Stadens Navn Beersaba indtil denne Dag.
26:34Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Judith, Beeri den Hethiters Datter, og Basmat, Elon den Hethiters Datter. 26:35Og de vare Aands Bitterhed for Isak og Rebekka.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.