Den Frie Bibel

Johannes-Evangeliet, kapitel 13

Jesus tor Disciplenes Fødder og formaner dem til Ydmyghed, 1-20. Han taler om Forræderen, 21-30, om sin Herliggørelse og om indbyrdes Kærlighed, 31-35, om Peters Fald, 36-38.

13:1Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden. 13:2Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas’s, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham; 13:3da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud: 13:4saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig. 13:5Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med. 13:6Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?“ 13:7Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.“ 13:8Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.“ Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.“ 13:9Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.“ 13:10Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.“ 13:11Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.“ 13:12Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? 13:13I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. 13:14Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder. 13:15Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre. 13:16Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham. 13:17Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det. 13:18Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig. 13:19Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig. 13:20Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.“
13:21Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.“ 13:22Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om. 13:23Men der var en iblandt hans Disciple, som sad[1]egl.: laa ved Jesu Bryst; man laa til Bords (se Luk 7,37) med sit Hoved ud for Sidemandens Bryst. til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede. 13:24Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?“ 13:25Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?“ 13:26Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.“ Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot. 13:27Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!“ 13:28Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette. 13:29Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;“ eller at han skulde give noget til de fattige. 13:30Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.
13:31Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham. 13:32Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham. 13:33Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,“ siger jeg nu ogsaa til eder. 13:34Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre. 13:35Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.“
13:36Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?“ Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.“ 13:37Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.“ 13:38Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.“

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.