Den Frie Bibel

Johannes-Evangeliet, kapitel 8

Jesus vil ej fordømme den Kvinde, som var greben i Hor, 1-11. Hans eget og Faderens Vidnesbyrd om ham, 12-20. Han vidner mod Jødernes Vantro, 21-24, og vidner atter om sig selv, 25-29. Mange tro; Jesus taler om de troendes Frigørelse fra Synden, om Jødernes Trældom, og at de ej ere Abrahams Børn, men have Djævelen til Fader, 30-47. De beskylde ham for at være besat; han forsvarer sig, de ville stene ham, 48-59.

8:1[Men Jesus gik til Oliebjerget. 8:2Og aarle om Morgenen kom han igen i Helligdommen, og hele Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem. 8:3Men de skriftkloge og Farisæerne føre en Kvinde til ham, greben i Hor, og stille hende frem i Midten. 8:4Og de sige til ham: „Mester! denne Kvinde er greben i Hor paa fersk Gerning. 8:5Men Moses bød os i Loven, at saadanne skulle stenes; hvad siger nu du?“ 8:6Men dette sagde de for at friste ham, for at de kunde have noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden. 8:7Men da de bleve ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: „Den iblandt eder, som er uden Synd, kaste først Stenen paa hende!“ 8:8Og han bøjede sig atter ned og skrev paa Jorden. 8:9Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, fra de ældste til de yngste, og Jesus blev alene tilbage med Kvinden, som stod der i Midten. 8:10Men da Jesus rettede sig op og ingen saa uden Kvinden, sagde han til hende: „Kvinde! hvor ere de henne? Var der ingen, som fordømte dig?“ 8:11Men hun sagde: „Herre! ingen.“ Da sagde Jesus: „Heller ikke jeg fordømmer dig; gaa bort, og synd ikke mere!“][1]Stykket 7,53-8,11 hørte oprindeligt ikke med til Johannesevangeliet, men blev allerede tidligt føjet ind paa sin nuværende Plads.
8:12Jesus talte da atter til dem og sagde: „Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys.“ 8:13Da sagde Farisæerne til ham: „Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt.“[2]gyldigt. 8:14Jesus svarede og sagde til dem: „Om jeg end vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaar hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaar hen. 8:15I dømme efter Kødet;[3]efter det udvortes. jeg dømmer ingen. 8:16Men om jeg ogsaa dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig. 8:17Men ogsaa i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt. 8:18Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.“ 8:19Derfor sagde de til ham: „Hvor er din Fader?“ Jesus svarede: „I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.“ 8:20Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.
8:21Da sagde han atter til dem: „Jeg gaar bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme.“ 8:22Da sagde Jøderne: „Mon han vil slaa sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme?“ 8:23Og han sagde til dem: „I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. 8:24Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.“
8:25De sagde da til ham: „Hvem er du?“ Og Jesus sagde til dem: „Just det, som jeg siger eder. 8:26Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.“ 8:27De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen. 8:28Da sagde Jesus til dem: „Naar I faa ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, saaledes taler jeg. 8:29Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg gør altid det, som er ham til Behag.“
8:30Da han talte dette, troede mange paa ham. 8:31Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, 8:32og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.“ 8:33De svarede ham: „Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?“ 8:34Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl. 8:35Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid. 8:36Dersom da Sønnen faar frigjort eder, skulle I være virkelig frie. 8:37Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slaa mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder. 8:38Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; saa gøre ogsaa I det, som I have hørt af eders Fader.“ 8:39De svarede og sagde til ham: „Vor Fader er Abraham.“ Jesus sagde til dem: „Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger. 8:40Men nu søge I at slaa mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke. 8:41I gøre eders Faders Gerninger.“ De sagde da til ham: „Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, Gud.“ 8:42Jesus sagde til dem: „Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgaaet og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig. 8:43Hvorfor forstaa I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord. 8:44I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. 8:45Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden. 8:46Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke? 8:47Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.“
8:48Jøderne svarede og sagde til ham: „Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?“ 8:49Jesus svarede: „Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig. 8:50Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer. 8:51Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom nogen holder mit Ord, skal han i al Evighed ikke se Døden.“ 8:52Jøderne sagde til ham: „Nu vide vi, at du er besat; Abraham døde og Profeterne, og du siger: Dersom nogen holder mit Ord, han skal i al Evighed ikke smage Døden. 8:53Mon du er større end vor Fader Abraham, som jo døde? ogsaa Profeterne døde; hvem gør du dig selv til?“ 8:54Jesus svarede: „Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære intet; det er min Fader, som ærer mig, han, om hvem I sige, at han er eders Gud. 8:55Og I have ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og dersom jeg siger: „Jeg kender ham ikke,“ da bliver jeg en Løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder hans Ord. 8:56Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.“ 8:57Da sagde Jøderne til ham: „Du er endnu ikke halvtredsindstyve Aar gammel, og du har set Abraham?“ 8:58Jesus sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.“ 8:59Saa toge de Stene for at kaste paa ham; men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.