Israel som advarende eksempel
10:1Jeg vil ikke at I, brødre, skal være uvidende om at vores fædre alle var under skyen, og alle gik gennem havet, 10:2og alle blev døbt til Moses i skyen og i havet, 10:3og alle spiste den samme åndelige mad, 10:4og alle drak den samme åndelige drik, for de drak af den åndelige klippe som fulgte med, og klippen var Kristus. 10:5Men Gud fandt ikke glæde i de fleste af dem, de blev jo slået ned i ørkenen.
10:6Men derved er de blevet forbilleder for os så at vi ikke skal begære det onde, sådan som de begærede. 10:7Bliv heller ikke afgudsdyrkere sådan som nogle af dem, som der står skrevet: »Folket satte sig for at spise og drikke, og de rejste sig for at danse.« 10:8Lad os heller ikke begå utugt, sådan som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt 23.000. 10:9Lad os heller ikke friste Herren, sådan som nogle af dem fristede ham, og de blev dræbt af slanger. 10:10I skal heller ikke blive fortørnede, ligesom nogle af dem blev fortørnede, og de blev dræbt af Ødelæggeren. 10:11Dette skete med dem som et advarende eksempel, men det blev skrevet til vejledning for os, til hvem tidernes afslutning er kommet. 10:12Derfor, den som mener at stå, skal se til at han ikke falder. 10:13For der er kun kommet fristelser til os som et menneske kan bære, og Gud er trofast, og han vil ikke tillade at I fristes ud over det I kan bære, men sammen med fristelsen vil han skabe udgangen af den, så I kan bære den.
Advarsel mod afgudsdyrkelse
10:14Derfor, mine elskede, flygt fra afgudsdyrkelsen. 10:15Jeg taler til jer som fornuftige. Døm selv hvad jeg siger. 10:16Velsignelsens bæger som vi velsigner, er den ikke del i Kristi blod? Brødet som vi bryder, er det ikke del i Kristi krop? 10:17Fordi der er ét brød, er vi alle én krop, for alle har del i det ene brød. 10:18Læg mærke til Israels folk: Har de som spiser ofrene, ikke del i alteret? 10:19Hvad siger jeg da? At offerkød er noget? Eller at en afgud er noget? 10:20Nej, men at det man ofrer, ofrer man til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke at I skal have del i dæmoner. 10:21I kan ikke drikke Herrens bæger og dæmonernes bæger, I kan ikke have del i Herrens bord og dæmonernes bord. 10:22Eller vil I provokere Herren til vrede? Er vi stærkere end ham?
Spisning af offerkød i social sammenhæng
10:23Alt er tilladt, men ikke alt gavner; alt er tilladt, men ikke alt opbygger. 10:24Ingen skal søge sit eget, men den andens. 10:25I kan spise alt det som sælges på markedet, uden at undersøge det af hensyn til samvittigheden, 10:26for jorden og dens fylde tilhører Herren. 10:27Hvis nogen af de vantro indbyder jer, og I ønsker at gå derhen, kan I spise alt det der sættes foran jer, uden at undersøge det af hensyn til jeres samvittighed. 10:28Men hvis nogen siger til jer: »Dette er offerkød«, så spis det ikke af hensyn til ham som informerede jer, og af hensyn til samvittigheden, 10:29men jeg mener den andens samvittighed og ikke jeres egen. For hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed? 10:30Hvis jeg tager del i det med tak, hvorfor spottes jeg da for det jeg takker for?
Til Guds ære
10:31Altså, hvad enten I spiser eller drikker, eller hvad I gør, gør alt til Guds ære. 10:32Vær ikke en anledning til fald for jøder, grækere og Guds menighed, 10:33ligesom også jeg i alt søger at glæde alle, idet jeg ikke søger det som er til gavn for mig selv, men det der er til gavn for mange for at de kan blive frelst. 10:1 Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg også er Kristi efterfølger.