5:1Man hører virkelig om utugt iblandt jer, og om en sådan utugt, som ikke engang findes blandt hedningerne, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru. 5:2Og I blev opblæste, men skulle I ikke hellere have sørget, så han som har gjort denne gerning, blev fjernet fra jeres midte? 5:3For skønt jeg er fraværende i kroppen, er jeg dog nærværende i ånden, og jeg har som nærværende allerede dømt ham som har gjort dette. 5:4Når I og min ånd er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og vi er sammen med vores Herre Jesu kraft, 5:5skal han overgives til Satan så kødet kan tilintetgøres for at hans ånd kan blive frelst på Herrens dag. 5:6Jeres stolthed er ikke smuk. Ved I ikke at en smule surdej gennemsyrer hele dejen? 5:7Rens den gamle surdej ud for at I kan blive en ny dej, ligesom I jo er usyrede; for også vores påskelam, Kristus, er slagtet. 5:8Lad os derfor fejre påske, ikke med gammel surdej eller med slet og ond surdej, men med renheds og sandheds usyrede brød. 5:9I mit brev har jeg skrevet til jer at I ikke må omgås utugtige, 5:10jeg mente ikke denne verdens utugtige i det hele taget eller griske og røvere eller afgudsdyrkere, i så fald måtte I da gå ud af verden. 5:11Men nu skriver jeg til jer at I ikke må omgås nogen som bærer brodernavn og er utugtig eller grisk eller afgudsdyrker eller spotter eller fordrukken eller en røver. I må ikke engang spise sammen med en sådan. 5:12For er det min sag at dømme dem udenfor? Dømmer I ikke dem indenfor? 5:13Gud vil dømme dem udenfor. »I skal fjerne den onde fra jer selv.«