Kvinderne skal have hovedet tildækket ved gudstjenesten, men ikke mændene, hvad der stemmer både med det forhold mellem mænd og kvinder, der blev bestemt ved skabelsen, og med de herskende sædvaner, 2-16. Apostelen kritiserer visse uskikke ved deres kærlighedsmåltider og formaner til den rette og værdige deltagelse i den hellige nadver; misbruges den, straffes det, 17-34.
11:2Men jeg roser jer, fordi I husker mig i alt og holder fast ved overleveringerne, sådan som jeg har overleveret dem til jer. 11:3Men jeg vil, at I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; men manden er kvindens hoved; men Gud er Kristi hoved. 11:4Enhver Mand, der beder eller profeterer med tildækket hoved, bringer skam over sit hoved. 11:5Men enhver kvinde, der beder eller profeterer med utildækket hoved, beskæmmer sit hoved; for det er det samme, som om hun var klippet skaldet. 11:6For når en kvinde ikke dækker sig til, så lad hende også klippe sit hår af; men er det usømmeligt for en kvinde at blive klippet eller kronraget, så skal hun dække sig til. 11:7For en mand bør ikke dække sit hoved til, eftersom han er Guds billede og ære; men kvinden er mandens ære. 11:8Mand kommer jo ikke af kvinde, men kvinde af mand. 11:9Manden er jo heller ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. 11:10Derfor bør kvinden have et ærbødighedstegn paa hovedet for englenes skyld. 11:11Dog er i Herren hverken kvinde uden mand eller mand uden kvinde noget. 11:12For ligesom kvinden er af manden, sådan er også manden ved kvinden; men alt sammen er det af Gud. 11:13Døm selv: Er det sømmeligt, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved? 11:14Lærer ikke også selve naturen jer, at når en mand går med langt hår, er det en vanære for ham, 11:15men når en kvinde bærer langt hår, er det en ære for hende; for det lange hår er givet hende som et slør. 11:16Men har nogen lyst til at strides om det, så er det ikke noget, vi har for vane, og Guds menigheder heller ikke.
11:17Men idet jeg giver følgende formaning, roser jeg ikke, at I kommer sammen, ikke til det bedre, men til det værre. 11:18For det første hører jeg nemlig, at der er splittelser iblandt jer, når I samles i kirke; og til dels tror jeg det. 11:19for der må endda være kliker iblandt jer, for at de prøvede kan blive åbenlyse iblandt jer. 11:20Når I så kommer sammen, er det ikke Herrens nadver, I spiser. 11:21For under spisningen tager hver og én sit eget måltid i forvejen, og den ene sulter, den anden drikker sig fuld. 11:22Har I da ikke huse til at spise og drikke i? Eller foragter I Guds menighed og gør dem til skamme, der ikke har noget? Hvad skal jeg sige jer? Skal jeg rose jer? I dette her roser jeg jer ikke. 11:23For jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret jer: At Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog brød, 11:24takkede og brød det og sagde: »Dette er mit legeme, der er for jer; gør dette til minde om mig!« 11:25På samme måde tog han også bægeret efter aftensmåltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt i mit blod; gør dette, så tit som I drikker den, til minde om mig!« 11:26For så tit, som I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. 11:27Derfor, den, der spiser bødet eller drikker Herrens bæger uværdigt, pådrager sig skyld over for Herrens legeme og blod. 11:28Men hvert menneske må prøve sig selv, og sådan skal han spise af brødet og drikke af bægeret! 11:29For den, der spiser og drikker, spiser og drikker sig selv en dom til, når han ikke er opmærksom på legemet. 11:30Derfor er mange skrøbelige og syge iblandt jer, og en del sover hen. 11:31Men hvis vi bedømte os selv, blev vi ikke dømt. 11:32Men når vi dømmes, opdrages vi af Herren, for at vi ikke skal fordømmes sammen med verden. 11:33Derfor, mine brødre, når I kommer sammen til måltid, vent så på hinanden! 11:34Når nogen sulter, skal han spise hjemme, for at I ikke skal komme sammen til dom. Men det andet skal jeg give forskrifter for, når jeg kommer.