7:1Men vedrørende det I skrev, så er det godt for en mand ikke at røre en kvinde, 7:2men for at hindre utugt skal enhver mand have sin egen hustru, og enhver kvinde have sin egen mand. 7:3Manden skal give hustruen hvad han skylder hende, og på samme måde skal også hustruen give manden hvad hun skylder ham. 7:4Hustruen har ikke råderetten over sin egen krop, men det har manden, og på samme måde har manden heller ikke råderetten over sin egen krop, men det har hustruen. 7:5Unddrag jer ikke hinanden, uden måske efter gensidig aftale for en tid for at I kan hengive jer til bøn, og så skal I være sammen igen for at Satan ikke skal friste jer på grund af jeres manglende selvkontrol. 7:6Men dette siger jeg som en indrømmelse og ikke som en befaling. 7:7Men jeg ønsker at alle mennesker er som jeg, men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene har det på en måde, og den anden på en anden måde.

7:8Men dette siger jeg til de ugifte og til enkerne, at det er godt for dem hvis de forbliver som jeg, 7:9men hvis de ikke kan være afholdende, skal de gifte sig, for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær.

7:10Men de gifte befaler jeg, dog ikke jeg, men Herren, at en hustru ikke må skille sig fra sin mand, 11 – men hvis hun også har skilt sig, skal hun forblive ugift eller forsone sig med sin mand – og en mand må ikke skille sig fra sin hustru.

7:12Men til de øvrige siger jeg, ikke Herren: Hvis en broder har en vantro hustru, og hun accepterer at bo hos ham, skal han ikke skille sig fra hende, 7:13og hvis en hustru har en vantro mand, og han accepterer at bo hos hende, skal hun ikke skille sig fra manden. 7:14For den vantro mand er blevet helliget ved sin hustru, og den vantro hustru er blevet helliget ved manden, ellers ville jeres børn være urene, men nu er de hellige. 7:15Men hvis den vantro lader sig skille, så lad ham blive skilt, broderen eller søsteren er ikke bundet i sådanne situationer, men Gud har kaldet jer til fred. 7:16For hvordan kan du vide, hustru, om du kan frelse din mand? Eller hvordan kan du vide, mand, om du kan frelse din hustru?

7:17Kun skal enhver leve sådan som Herren har tildelt, sådan som Gud har kaldet ham. Sådan befaler jeg i alle menighederne. 7:18Blev nogen kaldet som omskåret, skal han ikke blive uomskåren, hvis en blev kaldet som uomskåret, skal han ikke lade sig omskære. 7:19Omskærelse betyder intet, og manglende omskærelse betyder intet, men overholdelse af Guds bud betyder noget. 7:20Enhver skal blive i det kald han er blevet kaldet til. 7:21Blev du kaldet som slave, skal du ikke være bekymret, men hvis du kan blive fri, så gør hellere brug af det. 7:22For den som er blevet kaldet i Herren som slave, er Herrens frigivne, på samme måde er den som er blevet kaldet som fri, Herrens slave, 7:23I er blevet købt for en betaling. Bliv ikke menneskers slaver. 7:24Brødre, enhver skal blive i det han blev kaldet til, for Gud.

7:25Men vedrørende unge forlovede kvinder har jeg ikke en befaling fra Herren, men jeg giver min mening til kende som den der ved Herrens barmhjertighed er troværdig. 7:26Jeg mener altså dette, at det på grund af den nuværende nød er godt at et menneske forbliver som han er. 7:27Er du bundet til en kvinde, søg ikke at blive løst. Er du løst fra en kvinde, så søg ikke en hustru. 7:28Men hvis du gifter dig, har du ikke syndet, og hvis jomfruen gifter sig, har hun ikke syndet, men de vil få trængsel i kødet, og jeg vil skåne jer for det.

7:29Men dette mener jeg: Tiden er begrænset. Fra nu af skal de som har hustruer, være som om de ikke har, 7:30og de som græder, som om de ikke græder, og de som glæder sig, som om de ikke glæder sig, og de som køber, som om de ikke ejer, 7:31og de som bruger verden, som om de ikke bruger den, for verden i denne skikkelse forgår.

7:32Men jeg vil at I skal være uden bekymring. Den ugifte bekymrer sig om det der hører Herren til, hvorledes han kan glæde Herren. 7:33Men den gifte bekymrer sig om det der hører verden til, hvordan han kan glæde sin hustru, 7:34og han er delt. Og den ugifte kvinde og den unge forlovede kvinde bekymrer sig om det der hører Herren til for at hun kan være hellig både i henseende til krop og ånd, men den der er gift, bekymrer sig om det der hører verden til, hvordan hun kan glæde manden. 7:35Men dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at fange jer, men for at I kan leve uforstyrret og anstændigt og hengivent for Herren.

7:36Hvis nogen mener at bringe skam over sin forlovede hvis han har stærke lidenskaber, og det ikke kan være anderledes, skal han gøre hvad han vil, han synder ikke, lad dem gifte sig. 7:37Men den som står fast i sit hjerte, som ikke er under tvang, men er herre over sin egen vilje og har besluttet dette i sit eget hjerte at bevare hende som jomfru, han handler godt. 7:38Derfor, den der gifter sig med sin forlovede, handler godt, og den som ikke gifter sig, vil handle bedre.

7:39En kvinde er bundet til sin mand så længe hendes mand lever, men hvis manden dør, er hun fri til at gifte sig med den hun vil, blot det sker i Herren. 7:40Men hun er lykkeligere hvis hun forbliver som hun er, efter min mening, og jeg mener at jeg også har Guds Ånd.