Kærlighedens uundværlighed; selvom man havde de andre gaver i rigeste mål og udførte åndelige storværker, men ikke havde kærligheden, var man alligevel intet, 1-3. Kærlighedens egenskaber, 4-7; Kærlighedens uforgængelighed; mens de andre gaver på grund af deres mangelfuldhed ophører, når engang det fuldkomne indtræffer, bliver kærligheden med troen og håbet ved med at eksistere, og af disse tre er kærligheden den største, 8-13.
13:1Taler jeg med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, så er jeg blevet et lydende malm eller en klingende bjælde. 13:2Og har jeg profetisk gave og kender alle hemmelighederne og al kundskaben, og har jeg al troen, så at jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, så er jeg intet. 13:3Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit legeme hen til at blive brændt, men ikke har kærlighed, så gavner det mig intet.
13:4Kærligheden er tålmodig, er velvillig; kærligheden er ikke misundelig; kærligheden praler ikke, er ikke stolt, 13:5gør ikke noget usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde; 13:6glæder sig ikke over uretfærdigheden, men glæder sig ved sandheden; 13:7den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
13:8Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske gaver, de skal forgå, eller tungetale, den skal ophøre, eller kundskab, den skal forgå; 13:9for vi kender stykkevis og profeterer stykkevis; 13:10men når det fuldkomne kommer, så skal det stykkevise forgå. 13:11Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er bleven mand, har jeg aflagt det barnagtige. 13:12Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt. 13:13Så bliver da tro, håb, kærlighed ved, disse tre; men størst iblandt disse er kærligheden.