2:1Og, brødre! da jeg kom til jer, kom jeg ikke og forkyndte Guds vidnesbyrd for jer med overlegen tale eller visdom; 2:2for jeg ville ikke vide af noget iblandt jer undtagen Jesus Kristus og ham som korsfæstet; 2:3og jeg færdedes hos jer i svaghed og i frygt og megen bæven, 2:4og min tale og min prædiken var ikke med visdoms overtalende ord, men med Ånds og krafts overbevisning, 2:5for at jeres tro ikke skulle komme an på menneskers visdom, men på Guds kraft.

2:6Dog, visdom taler vi iblandt de fuldkomne, men det er en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ikke heller fra denne verdens herskere, der bliver til intet; 2:7men vi taler visdom fra Gud, den hemmelige, den, der var skjult, som Gud før verdens begyndelse forudbestemte til herlighed for os, 2:8den, som ingen af denne verdens herskere har erkendt; for havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet herlighedens Herre; 2:9men, som der står skrevet: »Hvad intet øje har set, og intet øre har hørt, og ikke er opstået i noget menneskes hjerte, men som Gud har tilrettelagt for dem, der elsker ham.« 2:10Men Gud åbenbarede det for os ved Ånden; for Ånden ransager alle ting, også Guds dybder. 2:11For hvilket menneske ved, hvad der er i mennesket, undtagen menneskets ånd, der er i ham? Sådan har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, undtagen Guds Ånd. 2:12Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan vide, hvad vi har fået givet af Gud; 2:13og dette taler vi også om, ikke med ord lært af menneskelig visdom, men med ord lært af Ånden, idet vi tolker åndelige ting med åndelige ord.

2:14Men det sjælelige menneske tager ikke imod de ting, der hører Guds Ånd til; for de er en tåbelighed for ham, og han kan ikke erkende dem, de bedømmes nemlig åndeligt. 2:15Men den åndelige bedømmer alle ting, selv derimod bedømmes han ikke af nogen. 2:16For hvem har kendt Herrens sind, så han skulle kunne undervise ham? Men vi har Kristi sind.