2:1Da jeg kom til jer, brødre, kom jeg ikke og forkyndte Guds hemmelighed for jer med fremragende tale eller visdom. 2:2For jeg havde besluttet ikke at vide af noget andet blandt jer end Jesus Kristus og ham som korsfæstet. 2:3Og jeg færdedes hos jer i svaghed og i frygt og med megen bæven, 2:4og min tale og min forkyndelse var ikke med visdoms overbevisende ord, men med Ånds og krafts bevis 2:5for at jeres tro ikke skal hvile på menneskers visdom, men på Guds kraft.

2:6Dog visdom taler vi blandt de fuldkomne, men ikke en visdom fra denne verden eller fra denne verdens herskere, som tilintetgøres, 2:7men vi taler Guds hemmelige og skjulte visdom som Gud før denne verdens tid har forudbestemt til herlighed for os, 2:8men som ingen af denne verdens herskere har kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. 2:9Men som der står skrevet:

Det som et øje ikke har set, og et øre ikke har hørt,

og som ikke er opstået i et menneskes hjerte,

det har Gud forberedt til dem som elsker ham.

2:10Men Gud har ved Ånden åbenbaret det for os, for Ånden undersøger alt, endog Guds dybder. 2:11For hvilket menneske ved hvad der er i mennesket, uden menneskets ånd som er i det? Således har heller ingen erkendt hvad der er i Gud, uden Guds Ånd, 2:12men vi har modtaget Ånden fra Gud og ikke verdens ånd for at vi kan vide hvad Gud har skænket os af nåde, 2:13som vi også taler om ikke med ord lærte af menneskelig visdom, men med ord lærte af Ånden, idet vi tolker det åndelige for åndelige. 2:14Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det der kommer fra Guds Ånd, for det er ham en tåbelighed, og han kan ikke forstå det, for det skal bedømmes åndeligt. 2:15Men den åndelige bedømmer alt, men selv bedømmes han af ingen. 2:16For hvem har kendt Herrens tanker så han kan undervise ham? Men vi har Kristi tanker.