Den Frie Bibel

1. Korintherbrev, kapitel 4

Apostelen vil, at man anser ham og hans medarbejdere som Kristi tjenere og Guds forvaltere, og at man overlader det til Gud selv at bedømme dem, 1-5. Hvad han her har sagt om sin og Apollos’ tjenerstilling, burde fremkalde ydmyghed hos de hovmodige Korinthiere. Deres store tanker om sig selv står i skarp modsætning til de ringe kår, som apostlene må bære i sagtmodighed, 6-13. Med ømhed formaner Paulus dem som deres åndelige far til at efterfølge ham og pålægger særligt de opblæste at ændre deres adfærd i betragtning af hans forestående besøg, 14-21.

4:1Det er som Kristi tjenere og forvaltere af Guds hemmeligheder, man skal anse os! 4:2I øvrigt kræves det her af forvaltere, at man skal findes tro. 4:3Men for mig betyder det ikke det mindste at blive bedømt af jer eller af en menneskelig domstol; ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv. 4:4For godt nok er jeg ikke mig selv noget bevidst, uden at jeg dog dermed er retfærdiggjort; men det er Herren, der bedømmer mig. 4:5Derfor skal I ikke dømme noget før tiden, førend Herren kommer; han skal både bringe det frem i lyset, der er skjult i mørket, og åbenbare hjerternes beslutninger; og da skal hver og én få sin ros fra Gud.
4:6Men, brødre! det her har jeg brugt om mig selv og Apollos for jeres skyld, for at I af vores eksempel kan lære dette: »ikke ud over, hvad der står skrevet«, for at ikke nogen af jer på grund af én skal blive opblæst imod en anden. 4:7For hvem giver dig fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået givet? men når du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det? 4:8I er allerede mætte, I er allerede blevet rige, I er blevet konger uden os, ja, gid I dog var blevet Konger, så også vi kunne være konger sammen med jer! 4:9For jeg synes, at Gud har fremstillet os apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; for vi er blevet et skuespil for verden, både for engle og mennesker. 4:10Vi er tåber på grund af Kristus, men I er kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede. 4:11Lige indtil nu lider vi både sult og tørst og er nøgne og bliver slået og har ikke noget sted at være 4:12og arbejder møjsommeligt med vores egne hænder. Skælder man os ud, velsigner vi; forfølger man os, finder vi os i det; 4:13spotter man os, giver vi igen med gode ord; som verdens fejemøg er vi blevet, et udskud for alle indtil nu.
4:14Det er ikke for at gøre jer skamfulde, jeg skriver dette her; men jeg formaner jer som mine elskede børn. 4:15For selvom I har ti tusinde opdragere i Kristus, har I dog ikke mange fædre; for jeg har avlet jer i Kristus Jesus ved Evangeliet. 4:16Jeg formaner jer altså: Bliv mine efterfølgere! 4:17Derfor har jeg sendt Timotheus til jer; han er mit elskede og trofaste barn i Herren, og han skal minde jer om mine veje i Kristus, således som jeg lærer alle vegne i enhver menighed. 4:18Men nogle er blevet opblæst i den tanke, at jeg ikke kommer til jer; 4:19men jeg skal snart komme til jer, hvis Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes ord, men med deres kraft. 4:20For Guds rige består ikke i ord, men i kraft. 4:21Hvad vil I? Skal jeg komme til jer med ris eller med kærlighed og sagtmodigheds ånd?

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Literært tjek: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 09.10.2018