Den Frie Bibel

Matthæus-Evangeliet, kapitel 10

Jesus giver de tolv Apostle Magt til at helbrede, 1-4. Ved deres Udsendelse befaler han dem kun at gaa til Jøderne og giver nærmere Anvisninger for Apostel tjenesten, 5-15; han taler om Forfølgelserne, som ville møde dem, 16-25, men opmuntrer til at være uden Frygt, 26-33; han forudsiger Spliden, som hans Evangelium skal fremkalde, 34-39, og taler endelig om Lønnen for dem, som modtage hans Disciple, 40-42.

10:1Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Aander, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed. 10:2Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus’s Søn, og Johannes, hans Broder, 10:3Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus’s Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus, 10:4Simon Kananæeren[1]d. e. den nidkære. »De nidkære« (Zeloter) kaldtes et jødisk Parti, som ivrede for den nationale Uafhængighed. og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
10:5Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: „Gaar ikke hen paa Hedningers Vej, og gaar ikke ind i Samaritaners By! 10:6Men gaar hellere hen til de fortabte Faar af Israels Hus! 10:7Men paa eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær. 10:8Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Aander! I have modtaget det for intet, giver det for intet! 10:9Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter; 10:10ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd. 10:11Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort. 10:12Men naar I gaa ind i Huset, da hilser det; 10:13og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder! 10:14Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da gaar ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder! 10:15Sandelig, siger jeg eder, det skal gaa Sodomas og Gomorras Land taaleligere paa Dommens Dag end den By.
10:16Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer! 10:17Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger. 10:18Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd. 10:19Men naar de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale. 10:20Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder. 10:21Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaa dem ihjel. 10:22Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst. 10:23Men naar de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer. 10:24En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre. 10:25Det er Discipelen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldet Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
10:26Frygter altsaa ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt. 10:27Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker paa Tagene, hvad der siges eder i Øret! 10:28Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. 10:29Sælges ikke to Spurve for en Penning?[2]As, 1/16 af en Denar (se k. 18,28) eller omtrent 4 Øre. Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie. 10:30Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte. 10:31Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve. 10:32Altsaa, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene. 10:33Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
10:34Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd. 10:35Thi jeg er kommen for at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder, 10:36og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender. 10:37Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd; 10:38og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd. 10:39Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
10:40Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig. 10:41Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal faa en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal faa en retfærdigs Løn. 10:42Og den, som giver en af disse smaa ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.“

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.