Den Frie Bibel

Matthæus-Evangeliet, kapitel 17

Jesus forklares paa Bjerget, 1-9, og besvarer Disciplenes Spørgsmaal om Elias, 10-13. Han helbreder en maanesyg, 14-21, forudsiger sip Lidelse, Død og Opstandelse, 22-23, og lader Peter betale Tempelskatten, 24-27.

17:1Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op paa et højt Bjerg. 17:2Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Aasyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. 17:3Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. 17:4Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: „Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.“ 17:5Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!“ 17:6Og da Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare. 17:7Og Jesus traadte hen og rørte ved dem og sagde: „Staar op, og frygter ikke!“ 17:8Men da de opløftede deres Øjne, saa de ingen uden Jesus alene. 17:9Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: „Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde.“
17:10Og hans Disciple spurgte ham og sagde: „Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?“ 17:11Og han svarede og sagde: „Vel kommer Elias og skal genoprette alting. 17:12Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; saaledes skal ogsaa Menneskesønnen lide ondt af dem.“ 17:13Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
17:14Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt paa Knæ for ham og sagde: 17:15„Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; 17:16og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.“ 17:17Og Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer mig ham hid!“ 17:18Og Jesus talte ham haardt til, og den onde Aand for ud af ham, og Drengen blev helbredet fra samme Time. 17:19Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?“ 17:20Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt. 17:21Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.“[1]Verset mangler i nogle af de ældste Haandskrifter.
17:22Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: „Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder; 17:23og de skulle slaa ham ihjel, og paa den tredje Dag skal han oprejses.“ Og de bleve saare bedrøvede.
17:24Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: „Betaler eders Mester ikke Skatten?“ 17:25Han sagde: „Jo.“ Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: „Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?“ 17:26Og da han sagde: „Af de fremmede,“ sagde Jesus til ham: „Saa ere jo Sønnerne frie. 17:27Men for at vi ikke skulle forarge dem, saa gaa hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!“[2]Tempelskatten var to Drakmer, se Luk 15,8; en Stater (= en Sekel, se Matth. 26,15) var fire Drakmer eller omtrent 2 1/2 Krone.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.