Den Frie Bibel

Matthæus-Evangeliet, kapitel 20

Lignelsen om Arbejderne i Vingaarden, 1-16. Jesus taler om sin Lidelse, Død og Opstandelse, 17-19. Han revser Zebedæus’s Sønner og formaner til Ydmyghed, 20-28. Han helbreder to blinde ved Jeriko, 29-34.

20:1Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard. 20:2Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar[1]Se k. 18, 28. k. 22, 19. om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard. 20:3Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet, 20:4og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen. 20:5Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa. 20:6Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen? 20:7De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden! 20:8Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første! 20:9Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar. 20:10Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar. 20:11Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde: 20:12Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede. 20:13Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar? 20:14Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig. 20:15Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god? 20:16Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.“[2]Versets sidste Halvdel mangler i flere af de ældste Haandskrifter.
20:17Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen: 20:18„Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden 20:19og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.“
20:20Da gik Zebedæus’s Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget. 20:21Men han sagde til hende: „Hvad vil du?“ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.“ 20:22Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?“ De sige til ham: „Det kunne vi.“ 20:23Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.“ 20:24Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre. 20:25Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem. 20:26Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener; 20:27og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl. 20:28Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.“
20:29Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham. 20:30Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!“ 20:31Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!“ 20:32Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?“ 20:33De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.“ 20:34Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.