Den Frie Bibel

Matthæus-Evangeliet, kapitel 23

Jesus taler Imod de skriftkloge og Farisæerne og revser deres Forfængelighed, 1-12. Han raaber Ve over dem som hykkelske og daarlige Lærere, 13-33, og forkynder Straffen over dem og Jerusalem, 34-39.

23:1Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde: 23:2„Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne. 23:3Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke. 23:4Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger. 23:5Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store. 23:6Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne 23:7og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene. 23:8Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre. 23:9Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene. 23:10Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus. 23:11Men den største iblandt eder skal være eders Tjener. 23:12Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
23:13Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke. 23:14[Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.][1]v. 14 mangler i de ældste Haandskrifter og staar i andre imellem v. 12 og 13. Det er vistnok her indført fra Mark 12,40. Luk. 20,47 23:15Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. 23:16Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet. 23:17I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet? 23:18Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet. 23:19I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven? 23:20Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa. 23:21Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri. 23:22Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den. 23:23Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine. 23:24I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen! 23:25Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed. 23:26Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent. 23:27Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed. 23:28Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed. 23:29Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige: 23:30Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod. 23:31Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne. 23:32Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt! 23:33I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?
23:34Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad, 23:35for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias’s, Barakias’s Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 23:36Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt. 23:37Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke. 23:38Se, eders Hus lades eder øde! 23:39Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!“

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.