Den Frie Bibel

Matthæus-Evangeliet, kapitel 5

Jesu Bjergprædiken (Kap. 5-7). Indledning, 1-2. Saligprisningerne, 3-12. Disciplenes Opgave over for Verden, 13-16. Disciplenes Retfærdighed i Forhold til Loven, 17-20. Forklaring af det femte Bud, 21-26; af det sjette, 27-30; om Skilsmisse, 31-32; om at sværge, 33-37; om at øve Gengæld, 38-42; om at elske sine Fjender, 43-48.

5:1Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham, 5:2og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
5:3„Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres. 5:4Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. 5:5Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. 5:6Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes. 5:7Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed. 5:8Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud. 5:9Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn. 5:10Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. 5:11Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld. 5:12Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
5:13I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene. 5:14I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules. 5:15Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. 5:16Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
5:17Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. 5:18Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen. 5:19Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. 5:20Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgaar de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
5:21I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke slaa ihjel, men den, som slaar ihjel, skal være skyldig for Dommen. 5:22Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag,[1]Ordene »uden Aarsag« mangle i nogle af de ældste Haandskrifter. skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka![2]et Haansord skal være skyldig for Raadet; og den, som siger: Du Daare![3]Gudsfornægter. Ps. 14,1 skal være skyldig til Helvedes Ild. 5:23Derfor, naar du ofrer din Gave paa Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, 5:24saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave! 5:25Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham paa Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel. 5:26Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt den sidste Hvid.[4]Kvadrans, 1/64 af en Denar (se Matth. 18,28), eller omtrent 1 Øre.
5:27I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor. 5:28Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. 5:29Men dersom dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. 5:30Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.
5:31Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. 5:32Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
5:33I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du maa ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 5:34Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, 5:35ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. 5:36Du maa heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Haar hvidt eller sort. 5:37Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
5:38I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand. 5:39Men jeg siger eder, at I maa ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag paa din højre Kind, da vend ham ogsaa den anden til! 5:40Og dersom nogen vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da ogsaa faa Kappen! 5:41Og dersom nogen tvinger dig til at gaa een Mil, da gaa to med ham! 5:42Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
5:43I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende. 5:44Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder, 5:45for at I maa vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaa over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 5:46Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke ogsaa Tolderne det samme? 5:47Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke ogsaa Hedningerne det samme? 5:48Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

Vælg kapitel

bVælg kapitel

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1907 af Det Nye Testamente.