15:1Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige: 15:2„Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.“ 15:3Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld? 15:4Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder;“ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.“ 15:5Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,“ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.“ 15:6Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld. 15:7I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde: 15:8„Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig. 15:9Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.“ 15:10Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar! 15:11Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.“ 15:12Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?“ 15:13Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode. 15:14Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.“ 15:15Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!“ 15:16Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige? 15:17Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej? 15:18Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent. 15:19Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser. 15:20Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.“

15:21Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus’s og Sidons Egne. 15:22Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.“ 15:23Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.“ 15:24Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.“ 15:25Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!“ 15:26Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.“ 15:27Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.“ 15:28Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!“ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.

15:29Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der. 15:30Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem, 15:31saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.

15:32Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.“ 15:33Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?“ 15:34Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?“ Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.“ 15:35Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden 15:36og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne. 15:37Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde. 15:38Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn. 15:39Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.