26:1Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple: 26:2„I vide, at om to Dage er det Paaske; saa forraades Menneskesønnen til at korsfæstes.“

26:3Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gaard; han hed Kajfas. 26:4Og de raadsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslaa ham. 26:5Men de sagde: „Ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket.“

26:6Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus, 26:7kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med saare kostbar Salve, og hun udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords. 26:8Men da Disciplene saa det, bleve de vrede og sagde: „Hvortil denne Spilde? 26:9Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige.“ 26:10Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: „Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig. 26:11Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid. 26:12Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves. 26:13Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal ogsaa det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse.“

26:14Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne 26:15og sagde: „Hvad ville I give mig, saa skal jeg forraade ham til eder?“ Men de betalte ham tredive Sølvpenge. 26:16Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham.

26:17Men paa den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: „Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Paaskelammet?“ 26:18Men han sagde: „Gaar ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Paaske med mine Disciple.“ 26:19Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Paaskelammet. 26:20Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv. 26:21Og medens de spiste, sagde han: „Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.“ 26:22Og de bleve saare bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: „Det er dog vel ikke mig, Herre?“ 26:23Men han svarede og sagde: „Den, som dyppede Haanden tillige med mig i Fadet, han vil forraade mig. 26:24Menneskesønnen gaar vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forraadt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født.“ 26:25Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: „Det er dog vel ikke mig, Rabbi?“ Han siger til ham: „Du har sagt det.“

26:26Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: „Tager, æder; dette er mit Legeme.“ 26:27Og han tog en Kalk og takkede, gav dem den og sagde: „Drikker alle deraf; 26:28thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse. 26:29Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige.“

26:30Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 26:31Da siger Jesus til dem: „I skulle alle forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slaa Hyrden, og Hjordens Faar skulle adspredes. 26:32Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.“ 26:33Men Peter svarede og sagde til ham: „Om end alle ville forarges paa dig, saa vil jeg dog aldrig forarges.“ 26:34Jesus sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.“ 26:35Peter siger til ham: „Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig.“ Ligesaa sagde ogsaa alle Disciplene.

26:36Da kommer Jesus med dem til en Gaard, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: „Sætter eder her, medens jeg gaar derhen og beder.“ 26:37Og han tog Peter og Zebedæus’s to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes. 26:38Da siger han til dem: „Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager med mig!“ 26:39Og han gik lidt frem, faldt paa sit Ansigt, bad og sagde: „Min Fader! er det muligt, da gaa denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil.“ 26:40Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: „Saa kunde I da ikke vaage een Time med mig! 26:41Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.“ 26:42Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: „Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gaa mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!“ 26:43Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede. 26:44Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord. 26:45Da kommer han til Disciplene og siger til dem: „Sove I fremdeles og hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forraades i Synderes Hænder. 26:46Staar op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.“

26:47Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste. 26:48Men han, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: „Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!“ 26:49Og han traadte straks hen til Jesus og sagde: „Hil være dig, Rabbi!“ og kyssede ham. 26:50Men Jesus sagde til ham: „Ven, hvorfor kommer du her?“ Da traadte de til og lagde Haand paa Jesus og grebe ham.

26:51Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Haanden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af. 26:52Da siger Jesus til ham: „Stik dit Sværd igen paa dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd. 26:53Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle? 26:54Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gaa saaledes til?“ 26:55I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: „I ere gaaede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke. 26:56Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes.“ Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

26:57Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede. 26:58Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde faa. 26:59Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham. 26:60Og de fandt intet, endskønt der traadte mange falske Vidner frem. Men til sidst traadte to frem og sagde: 26:61„Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage.“ 26:62Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: „Svarer du intet paa, hvad disse vidne imod dig?“ 26:63Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: „Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn.“ 26:64Jesus siger til ham: „Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Haand og komme paa Himmelens Skyer.“ 26:65Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: „Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen. 26:66Hvad tykkes eder?“ Og de svarede og sagde: „Han er skyldig til Døden.“ 26:67Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham paa Kinden 26:68og sagde: „Profetér os, Kristus, hvem var det, der slog dig?“

26:69Men Peter sad udenfor i Gaarden; og en Pige kom hen til ham og sagde: „Ogsaa du var med Jesus Galilæeren.“ 26:70Men han nægtede det i alles Paahør og sagde: „Jeg forstaar ikke, hvad du siger.“ 26:71Men da han gik ud i Portrummet, saa en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: „Denne var med Jesus af Nazareth.“ 26:72Og han nægtede det atter med en Ed: „Jeg kender ikke det Menneske.“ 26:73Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: „Sandelig, ogsaa du er en af dem, dit Maal røber dig jo ogsaa.“ 26:74Da begyndte han at forbande sig og sværge: „Jeg kender ikke det Menneske.“ Og straks galede Hanen. 26:75Og Peter kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: „Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.