Vismændene fra Østerland, 1-12. Flugten til Ægypten, 13-15. Herodes lader Børnene i Bethlehem dræbe, 16-18. Jesus kommer til Nazareth, 19-23.
2:1Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes’s Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:
2:2„Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham.“
2:3Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham;
2:4og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes.
2:5Og de sagde til ham: „I Bethlehem i Judæa; thi saaledes er der skrevet ved Profeten:
2:6Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgaa en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel.“
2:7Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.
2:8Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: „Gaar hen og forhører eder nøje om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogsaa jeg kan komme og tilbede det.“
2:9Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.
2:10Men da de saa Stjernen, bleve de saare meget glade.
2:11Og de gik ind i Huset og saa Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra.
2:12Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.
2:13Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: „Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det.“
2:14Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten.
2:15Og han var der indtil Herodes’s Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: „Fra Ægypten kaldte jeg min Søn.“
2:16Da Herodes nu saa, at han var bleven skuffet af de vise, blev han saare vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslaa, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde faaet Besked om af de vise.
2:17Da blev det opfyldt, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:
2:18„En Røst blev hørt i Rama, Graad og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere.“
2:19Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger:
2:20„Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv.“
2:21Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.
2:22Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes’s Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne.
2:23Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.