Johannes Døber
1:1Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds Søn, 1:2var ligesom der står skrevet hos profeten Esajas:
»Se, jeg sender min engel foran dit ansigt; han vil forberede din vej.
1:3Der er en stemme af en der råber i ørkenen: Forbered Herrens vej, gør hans stier jævne!«*.
1:4Frem trådte Johannes, som døbte i ørkenen og forkyndte omvendelsesdåb til tilgivelse af synderne. 1:5Hele Judæas land og alle i Jerusalem gik ud og blev døbt af ham i Jordanfloden hvorved de bekendte deres synder. 1:6Johannes var klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet og spiste græshopper og vild honning. 1:7Han forkyndte: »Efter mig kommer den der er stærkere end jeg, hvis sandalrem jeg ikke er værdig til at bøje mig ned og løse. 1:8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligånd.«
Jesu dåb
1:9Det skete i de dage at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. 1:10Og straks da han steg op af vandet, så han himlene skilles ad og Ånden stige som en due ned over ham, 1:11og der lød en stemme fra himlene: »Du er min søn, den elskede, dig har jeg udvalgt.«
Jesu fristelse
1:12Straks efter fører Ånden ham ud i ørkenen. 1:13Han var i ørkenen fyrre dage mens han blev fristet af Satan, og han var blandt dyrene, og englene tjente ham.
Jesu forkyndelse i Galilæa
1:14Efter at Johannes var blevet fængslet, kom Jesus til Galilæa og forkyndte Guds evangelium: 1:15»Tiden er blevet opfyldt, og Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!«
Kaldelsen af de første disciple
1:16Mens han gik langs Galilæas sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen. For de var fiskere. 1:17Jesus sagde til dem: »Følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.« 1:18Straks forlod de deres net og fulgte ham. 1:19Da han gik lidt videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans bror Johannes, i deres båd i færd med at ordne deres net, 1:20og straks kaldte han dem. De forlod deres far Zebedæus i båden sammen med daglejerne og fulgte efter ham.
Uddrivelsen af en uren ond
1:21De kommer til Kapernaum, og straks på sabbatten gik han ind i synagogen og underviste, 1:22og de blev slået af forundring over hans undervisning; for han underviste dem som en med myndighed og ikke som de skriftlærde. 1:23Straks var der i deres synagoge et menneske med en uren ånd, og han skreg: 1:24»Hvad har vi med dig at gøre, Jesus af Nazaret? Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved hvem du er: Guds hellige.« 1:25Jesus truede den: »Ti stille, og far ud af ham!« 1:26Den urene ånd sled i ham, skreg med høj stemme og for ud af ham. 1:27De blev alle forfærdede, så de diskuterede med hinanden: »Hvad er dette? En ny lære med myndighed; selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham.« 1:28Rygtet om ham kom straks ud overalt i hele omegnen, nemlig Galilæa.
Peters svigermor
1:29Straks da de var kommet ud af synagogen, kom de til Simons og Andreas’ hus sammen med Jakob og Johannes. 1:30Men Simons svigermor lå med feber, og straks fortalte de ham om hende; 1:31og han gik hen til hende, greb hendes hånd og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun sørgede for dem. 1:32Da det var blevet aften, og solen var gået ned, bar de alle de syge og de besatte til ham, 1:33og hele byen var forsamlet ved døren. 1:34Han helbredte mange, der led af mange slags sygdomme, og han uddrev mange dæmoner, og han tillod ikke dæmonerne at tale, fordi de kendte ham.
Jesu forkyndelse i synagoger
1:35Tidligt, mens det var helt mørkt, stod han op, gik ud og hen til et øde sted, og dér bad han. 1:36Simon og de der var sammen med ham, skyndte sig efter ham. 1:37De fandt ham og siger til ham: »Alle søger dig.« 1:38Han sagde til dem: »Lad os gå andet steds hen, til de nærliggende landsbyer, for at jeg også kan forkynde dér; for det er derfor jeg kommet.« 1:39Han kom og forkyndte i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev dæmoner.
Helbredelsen af en spedalsk
1:40En spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på knæ for ham og siger til ham: »Hvis du vil, kan du gøre mig ren.« 1:41Han fik medlidenhed med ham, rakte sin hånd frem, rørte ved ham og siger til ham: »Jeg vil, bliv ren!« 1:42Straks forlod spedalskheden ham, og han blev renset. 1:43Han talte strengt til ham og sendte ham straks væk, 1:44og siger: »Se til at du ikke siger det til nogen; men gå hen og vis dig for præsten, og bring det offer for din renselse som Moses har befalet, til vidnesbyrd for dem!«* 1:45Men han gik ud og begyndte at forkynde ivrigt og udbrede ordet, så at Jesus ikke mere kunne gå åbenlyst ind i en by, men var udenfor på øde steder, og de kom til ham alle vegne fra.