Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 10

Jesus taler om skilsmisse, 1-12; han velsigner så børn, 13-16. Den rige, unge mand, 17-22; det vanskelige i, at de rige kan frelses, 23-27. Lønnen for at have forladt alt for Kristi skyld, 28-31. Jesus taler om sin lidelse, død og opstandelse tredje gang, 32-34. Han irettesætter Zebedæus’ sønner og formaner til ydmyghed, 35-45. Han helbreder den blinde Bartimæus, 46-52.

10:1Og han tog afsted derfra og kom til Judæas egne og til landet på den anden side af Jordan, og igen samlede der sig folkemængder omkring ham, og han underviste dem igen, som han plejede. 10:2Og farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: »Er det tilladt for en mand at skille sig fra sin kone?« 10:3Men han svarede og sagde til dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« 10:4Men de sagde: »Moses gav lov til at skrive et skilsmissebrev og skille sig fra hende.« 10:5Og Jesus sagde til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at han skrev dette bud til jer. 10:6Men fra skabningens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. 10:7Derfor skal en mand forlade sin far og mor [og holde fast ved sin kone][1]sidste del af verset findes ikke i alle håndskrifter; 10:8og de to skal blive ét kød. 10:9Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« 10:10Og inde i huset spurgte disciplene ham igen om dette. 10:11Og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin kone og gifter sig med en anden, han begår hor imod hende. 10:12Og hvis hun efter at være blevet skilt fra sin mand gifter sig med en anden, begår hun hor.«
10:13Og de bar små børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men disciplene truede dem, der bar dem frem. 10:14Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig; det skal I ikke forhindre dem i, for Guds rige hører den slags til. 10:15Sandelig, siger jeg jer, den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han skal slet ikke komme ind i det.« 10:16Og han tog dem i sine arme og lagde hænderne på dem og velsignede dem.
10:17Og da han gik ud på vejen, løb én hen og faldt på knæ for ham og spurgte ham: »Gode mester! Hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt liv?« 10:18Men Jesus sagde til ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. 10:19Du kender budene: Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke vidne falsk; du må ikke bedrage; ær din far og mor.« 10:20Men han sagde til ham: »Mester! Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« 10:21Men Jesus så på ham og kom til at holde af ham og sagde til ham: »Én ting mangler du; gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i himlen; og kom så og følg mig!« 10:22Men han blev ilde til mode over det, Jesus sagde, og gik bedrøvet sin vej; for han havde meget gods.
10:23Og Jesus så sig omkring og sagde til sine disciple: »Hvor er det dog vanskeligt for dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige!« 10:24Men disciplene blev forfærdede over hans ord. Men Jesus talte igen og sagde til dem: »Børn! Hvor er det vanskeligt [for dem, der stoler på rigdom][2]ordene findes ikke i alle håndskrifterat komme ind i Guds rige! 10:25Det er lettere for en kamel at gå igennem et nåleøje end for en rig at gå ind i Guds rige!« 10:26Men de blev fuldstændig chokerede og sagde til hinanden: »Hvem kan så blive frelst?« 10:27Jesus så på dem og sagde: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; for alle ting er mulige for Gud.«
10:28Peter tog ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alle ting og fulgt dig.« 10:29Jesus sagde: »Sandelig, siger jeg jer, der er ingen, der har forladt hus eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, 10:30uden at han skal få hundrede fold igen, nu her i tiden huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker sammen med forfølgelser og i den kommende verden et evigt liv, 10:31men mange af de første skal blive de sidste og af de sidste de første.
10:32Men de var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de var forfærdede, og de, der fulgte med, var bange. Og han tog igen de tolv til sig og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: 10:33»Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal udleveres til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og udlevere ham til hedningerne; 10:34og de skal håne ham og spytte på ham og piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.«
10:35Og Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, gik hen til ham og sagde: »Mester! Vi vil gerne, at du skal gøre det for os, som vi vil bede dig om.« 10:36Og han sagde til dem: »Hvad vil I gerne, at jeg skal gøre for jer?« 10:37Men de sagde til ham: »Lad os få lov til at sidde, den ene ved din højre side og den anden ved din venstre side i din herlighed.« 10:38Men Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, som jeg drikker, eller døbes med den dåb, som jeg døbes med?« 10:39Men de sagde til ham: »Det kan vi.« Men Jesus sagde til dem: »Det bæger, som jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, som jeg døbes med, skal I døbes med; 10:40men det at sidde ved min højre eller ved min venstre side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, det er forberedt til.« 10:41Og da de ti hørte det, begyndte de at blive vrede på Jakob og Johannes. 10:42Og Jesus kaldte dem til sig og sagde til dem: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, hersker over dem, og de store iblandt dem bruger deres myndighed over for dem. 10:43Men sådan er det ikke iblandt jer; men den, der vil blive stor iblandt jer, skal være jeres tjener; 10:44og den, der vil blive den første af jer, skal være alles tjener; 10:45for heller ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
10:46Og de kom til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko sammen med sine disciple og en stor folkemængde, sad Timæus’ søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. 10:47Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: »Du Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« 10:48Og mange truede ham, for at han skulle tie stille; men han råbte meget stærkere: »Du Davids Søn, forbarm dig over mig!« 10:49Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Og de kaldte på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig! Han kalder på dig.« 10:50Men han kastede sin kappe af sig, sprang op og kom til Jesus. 10:51Og Jesus talte og sagde til ham: »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Men den blinde sagde til ham: »Rabbuni! At jeg kan blive seende!« 10:52Og Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og med det samme blev han seende, og han fulgte ham på vejen.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 13.09.2017