Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 7

Jesus afviser farisæernes klage over, at disciplene ikke overholder de foreskrevne afvaskninger, og han lærer, hvad der gør mennesket urent, 1-23. Han bønhører den kananæiske kvinde, 24-30, og helbreder en døvstum, 31-37.

7:1Og farisæerne og nogle af de skriftkloge, der var kommet fra Jerusalem, samlede sig om ham. 7:2Og da de så nogle af hans disciple spise brød med vanhellige, det vil sige uvaskede hænder, 7:3(for farisæerne og alle jøderne spiser ikke uden at vaske hænderne omhyggeligt, idet de fastholder de gamles overlevering; 7:4og når de kommer fra torvet, spiser de ikke uden først at vaske sig; og der er mange andre ting, som de har vedtaget at holde, skylning af bægere og krus og kobberkar og bænke), 7:5så spurgte farisæerne og de skriftkloge ham: »Hvorfor overholder dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser brød med vanhellige hænder?« 7:6Men han sagde til dem: »Med rette profeterede Esajas om jer, I hyklere! Som der er skrevet: »Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. 7:7Men de dyrker mig forgæves, idet de lærer lærdomme, der er menneskers bud.« 7:8I forlader Guds bud og holder fast ved menneskers overleveringer.« 7:9Og han sagde til dem: »Det er nydeligt, at I ophæver I Guds bud, for at I kan holde jeres overlevering. 7:10For Moses har sagt: »Ær din far og din mor;« og: »Den, der forbander far eller mor, må og skal dø.« 7:11Men I siger: »Når en mand siger til sin far eller sin mor: »Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban (det vil sige tempelgave),« 7:12så tillader I ham ikke længere at gøre noget for sin far eller sin mor, 7:13idet I ophæver Guds ord ved jeres overlevering, som I har givet videre; og mange lignende ting gør I.« 7:14Og han kaldte igen folkemængden til sig og sagde til dem: »Hør mig alle sammen, og forstå! 7:15Der er intet uden for mennesket, der kan gøre ham uren, når det kommer ind i ham; men det er det, der går ud af mennesket, der gør mennesket urent. 7:16(Hvis nogen har ører at høre med, skal han høre!).« 7:17Og da han var gået ind i huset og var væk fra folkemængden, spurgte hans disciple ham om lignelsen. 7:18Og han sagde til dem: »Er I også så uforstandige? Forstår I ikke, at intet, der udefra går ind i mennesket, kan gøre ham uren? 7:19For det går ikke ind i hans hjerte, men i hans mave og går ud ad den naturlige vej, og på den måde renses al maden.« 7:20Men han sagde: »Det er det, der går ud af mennesket, der gør mennesket urent. 7:21For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, 7:22hor, havesyge, ondskab, svig, uanstændighed, misundelse, spot, hovmod, uforstand; 7:23alle disse onde ting kommer indefra og gør mennesket urent.«
7:24Og han rejste sig og gik derfra til egnene ved Tyrus og Sidon. Og han gik ind i et hus og ville ikke, at nogen skulle vide det, og han kunne alligevel ikke være skjult; 7:25men en kvinde, hvis lille datter havde en uren ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans fødder; 7:26(men kvinden var græsk, en kvinde af syrisk-fønikisk afstamning), og hun bad ham om, at han ville uddrive den onde ånd af hendes datter. 7:27Og han sagde til hende: »Lad først børnene blive mætte; for det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det for de små hunde.« 7:28Men hun svarede og sagde til ham: »Jo, herre! Også de små hunde æder under bordet af børnenes smuler.« 7:29Og han sagde til hende: »På grund af det, du sagde, så gå bort; den onde ånd er faret ud af din datter.« 7:30Og hun gik hjem til sit hus og fandt barnet liggende på sengen og den onde ånd faret ud.
7:31Og da han igen gik fra egnene ved Tyrus, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis’ egne til Galilæas sø. 7:31Og de kom til ham med en døv, der også havde svært ved at tale, og bad ham om, at han ville lægge hånden på ham. 7:32Og han tog ham til side, væk fra folkemængden, og lagde sine fingre i hans ører og spyttede og rørte ved hans tunge 7:34og så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effata!« Det betyder: Luk dig op! 7:35Og hans ører blev åbnet, og med det samme løstes hans tunges bånd, og han talte rigtigt. 7:36Og han befalede dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han befalede det, desto mere fortalte de det. 7:37Og de blev umådeligt forbavsede og sagde: »Han har gjort alle ting vel, for han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 13.09.2017