Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 14

Jøderne rådslår om at dræbe Jesus, 1-2. Jesus salves i Bethania, 3-9. Judas tilbyder ypperstepræsterne at forråde ham, 10-11. Jesus holder påskemåltid, taler om forræderen, 12-21, og indstifter den hellige nadver, 22-25. På Vejen til Oliebjerget taler Jesus om disciplenes forargelse og Peters fald, 26-31. Sjælekampen i Gethsemane, 32-42. Jesus forrådes og gribes, 43-46. En af disciplene hugger ypperstepræstens tjeners øre af; disciplene flygter, 47-52. Jesus føres til ypperstepræsten, bekender sig som Guds Søn, bliver dømt, spottet og slået, 53-65. Peters fornægtelse, 66-72.

14:1Men to dage derefter var det påske og de usyrede brøds fest, og ypperstepræsterne og de skriftlærde° prøvede at finde ud af, hvordan de med list kunne gribe ham og slå ham ihjel. 14:2For de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive oprør i folket.«
14:3Og da han var i Bethania, i Simon den Spedalskes hus, kom der, mens han sad til bords, en kvinde, der havde en alabastkrukke med ægte, meget dyr nardussalve, og hun brækkede alabastkrukken i stykker og hældte olien ud over hans hoved. 14:4Men der var nogle, der blev vrede og sagde til hinanden: »Hvad skal det til at spilde den salve? 14:5Den kunne jo være solgt for mere end trehundrede denarer og være givet til de fattige.« Og de overfusede hende. 14:6Men Jesus sagde: »Lad hende være, hvorfor gør I det besværligt for hende? Hun har gjort en god gerning imod mig. 14:7De fattige har I jo altid hos jer, og I kan gøre godt imod dem, når I vil; men mig har I ikke altid. 14:8Hun gjorde, hvad hun kunne, hun salvede mit legeme i forvejen til begravelsen. 14:9Sandelig, siger jeg jer, hvor som helst i hele verden evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til minde om hende.
14:10Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. 14:11Men da de hørte det, blev de glade, og de lovede ham at give ham penge. Og han prøvede, hvordan han kunne få lejlighed til at forråde ham.
14:12Og på de usyrede brøds første dag, da man slagtede påskelammet, sagde hans disciple til ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og stille an, så du kan spise påskelammet?« 14:13Og han sendte to af sine disciple afsted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så skal der møde jer en mand, der bærer på en vandkrukke; følg ham; 14:14og der, hvor han går ind, skal I sige til herren i huset: Mesteren siger: Hvor er mit opholdsrum, hvor jeg kan spise påskelammet med mine disciple? 14:15Og han skal vise jer en stor sal ovenpå, dækket op og gjort klar; der skal I forberede det til os.« 14:16Og hans disciple gik afsted og gik ind i byen og fandt det sådan, som han havde sagt det til dem; og de forberedte påskelammet. 14:17Og da det var blevet aften, kom han med de tolv. 14:18Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: »Sandelig, siger jeg jer, en af jer, der spiser sammen med mig, vil forråde mig. 14:19De begyndte at blive bedrøvede og at sige til ham, en efter en: »Det er da vel ikke mig?« 14:20Men han sagde til dem: »En af de tolv, den, der dypper samtidig med mig i fadet. 14:21For Menneskesønnen går ganske vist bort, som der er skrevet om ham; men vé det menneske, som Menneskesønnen blive forrådt af! Det havde været godt for det menneske, hvis han ikke var født.«
14:22Og mens de spiste, tog han brød, velsignede og brækkede det i stykker og gav dem det og sagde: »Tag det, det her er mit legeme.« 14:23Og han tog et bæger, takkede og gav dem det; og de drak alle sammen af det. 14:24Og han sagde til dem: »Det her er mit blod, pagtens blod, der udgydes for mange. 14:25Sandelig, siger jeg jer, at jeg aldrig nogen sinde mere skal drikke af vintræets frugt indtil den dag, hvor jeg skal drikke den ny i Guds rige.«
14:26Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 14:27Og Jesus sagde til dem: »I skal alle sammen forarges; for der er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårene skal spredes. 14:28Men efter at jeg er blevet oprejst, vil jeg gå i forvejen for jer til Galilæa.« 14:29Men Peter sagde til ham: »Selv om de så alle sammen forarges, vil jeg ikke forarges.« 14:30Og Jesus sagde til ham: »Sandelig, siger jeg dig, i dag, her i nat, før hanen galer to gange, skal du fornægte mig tre gange.« 14:31Men han sagde endnu stærkere: »Selvom jeg så skulle dø sammen med dig, vil jeg overhovedet ikke fornægte dig.« Men det samme sagde alle de andre også.
14:32Og de kom til et sted, hvis navn var Gethsemane; og han sagde til sine disciple: »Sæt jer her, mens jeg beder.« 14:33Og han tog Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at blive forfærdet og blive fyldt af angst. 14:34Og han sagde til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet indtil døden; bliv her og hold jer vågne!« 14:35Og han gik lidt videre, kastede sig ned på jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, hvis det var muligt. 14:36Og han sagde: »Abba, far! Alting er muligt for dig; tag det bæger fra mig; men ikke, hvad jeg vil, kun, hvad du vil.« 14:37Og han kom og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke være vågen én time? 14:38Hold jer vågne og bed, for at I ikke skal falde i fristelse; ånden er ganske vist villig, men kødet er skrøbeligt.« 14:39Og han gik igen hen og sagde det samme. 14:40Og han vendte tilbage og fandt dem igen sovende; for deres øjne var tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle svare ham. 14:41Og han kom tredje gang og sagde til dem: »Sover I stadigvæk og hviler jer? Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen forrådes i synderes hænder. 14:42Stå op, lad os gå; se, han, der forråder mig, er nær.«
14:43Og i det samme, mens han endnu talte, kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor flok med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og de skriftlærde° og de ældste. 14:44Men den, der forrådte ham, havde givet dem et aftalt tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; grib ham, og før ham sikkert bort.« 14:45Og da han kom, trådte han med det samme hen til ham og sagde: »Rabbi! Rabbi!« og han kyssede ham. 14:46Men de lagde hånd på ham og greb ham.
14:47Men en af dem, der stod ved siden af, trak sværdet, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af. 14:48Og Jesus svarede og sagde til dem: »I er gået ud som imod en røver, med sværd og knipler for at fange mig. 14:49Dagligt var jeg hos jer i helligdommen og underviste, og I greb mig ikke; men det her sker, for at skrifterne skal opfyldes.« 14:50Og de forlod ham alle sammen og flygtede. 14:51Og en enkelt, et ungt menneske, der havde et linnedklæde om den nøgne krop, fulgte med ham; og de greb ham. 14:52Men han slap linnedklædet og flygtede nøgen.
14:53Og de førte Jesus hen til ypperstepræsten; og alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftlærde° samledes hos ham. 14:54Og Peter fulgte efter ham på afstand ind i ypperstepræstens gård, og han sad hos tjenerne og varmede sig ved ilden. 14:55Men ypperstepræsterne og hele rådet søgte efter vidnesbyrd imod Jesus for at henrette ham; og de fandt ikke noget. 14:56For mange aflagde falk vidnesbyrd imod ham, men vidnesbyrdene stemte ikke overens. 14:57Og nogle stod op og vidnede falsk imod ham og sagde: 14:58»Vi har hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel ned, der er bygget med hænder, og på tre dage rejse et andet, der ikke er bygget med hænder.« 14:59Og end ikke sådan stemte deres vidnesbyrd overens. 14:60Og ypperstepræsten rejste sig midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: »Svarer du slet ikke på noget af det, som disse mennesker vidner imod dig?« 14:61Men han tav og svarede ikke noget. Igen spurgte ypperstepræsten ham og sagde til ham: »Er du Kristus, den Velsignedes Søn?« 14:62Men Jesus sagde: »Jeg er det; men I skal se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme med himlens skyer.« 14:63Men ypperstepræsten flængede sin kjortel og sagde: »Hvad brug har vi mere for vidner? 14:64I har hørt gudsbespottelsen; hvad synes I?« Men de fældede alle den dom over ham, at han var skyldig til døden. 14:65Og nogle begyndte at spytte på ham og dække hans ansigt til og give ham knytnæveslag og sige til ham: »Profetér!« Og tjenerne modtog ham med slag på kinden.
14:66Og mens Peter var nedenfor i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger, 14:67og da hun så Peter varme sig, så hun på ham og sagde: »Du var også en af dem, der var sammen med Nazaræeren, med Jesus.« 14:68Men han nægtede og sagde: »Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;« og han gik ud i forgården, og hanen galede. 14:69Og pigen så ham og begyndte igen at sige til dem, der stod ved siden af: »Han her er en af dem.« 14:70Men han nægtede det igen. Og lidt efter sagde de, der stod i nærheden, igen til Peter: »Sandelig, du er en af dem; du er jo også en galilæer.« 14:71Men han begyndte at forbande sig og sværge: »Jeg kender ikke det menneske, som I taler om.« 14:72Og i samme øjeblik galede hanen anden gang. Og Peter huskede det ord, som Jesus sagde til ham: »Før hanen galer to gange, skal du fornægte mig tre gange.« Og han brast i gråd.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 28.05.2021