14:1Men det var påske og de usyrede brøds fest to dage efter, og ypperstepræsterne og de skriftlærde prøvede at finde ud af hvordan de med list kunne gribe ham og slå ham ihjel. 14:2For de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive oprør i folket.«

14:3Mens han var i Bethania, i Simon den Spedalskes hus, mens han lå til bords, kom en kvinde med en alabastkrukke med ægte, meget dyr nardusolie, og hun brød alabastkrukken og hældte den ud over hans hoved. 14:4Men nogle harmedes indbyrdes: »Hvorfor er der sket dette spild af olie? 14:5For denne olie kunne være blevet solgt for mere end 300 denarer og givet til de fattige.« Og de skældte hende ud. 14:6Men Jesus sagde: »Lad hende være, hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning imod mig. 14:7For de fattige har I altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt imod dem; men mig har I ikke altid. 14:8Hun har gjort hvad hun kunne, hun har salvet mit legeme forud for begravelsen. 14:9Sandelig siger jeg jer, hvor som helst evangeliet bliver forkyndt i hele verden, vil også det hun har gjort, blive fortalt til erindring om hende.«

14:10Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. 14:11Da de hørte det, blev de glade, og de lovede ham at give ham penge. Han prøvede at finde lejlighed til at forråde ham.

14:12På den første dag i de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, sagde hans disciple til ham: »Hvor vil du have at vi skal gå hen og forberede påskemåltidet, så du kan spise det?« 14:13Han sendte to af sine disciple afsted og sagde til dem: »Gå ind i byen, og en mand som bærer på en vandkrukke, vil møde jer; følg ham; 14:14og hvor han går ind, skal I sige til husets herre: Læreren siger: Hvor er der et gæsteværelse til mig hvor jeg kan spise påskemåltidet med mine disciple? 14:15Og han skal vise jer et stort værelse ovenpå, opdækket og parat; og dér skal I forberede måltidet for os.« 14:16Hans disciple gik ud og kom til byen og fandt det sådan som han havde sagt til dem; og de forberedte påskemåltidet.

14:17Da det var blevet aften, kom han med de tolv. 14:18Mens de lå til bords og spiste, sagde Jesus: »Sandelig siger jeg jer: En af jer der spiser sammen med mig, vil forråde mig.« 14:19De begyndte at blive bedrøvede og sige til ham, en efter en: »Det er vel ikke mig?« 14:20Men han sagde til dem: »Det er en af de tolv som dypper med mig i fadet. 14:21For Menneskesønnen går bort som der står skrevet om ham; men ve det menneske ved hvem Menneskesønnen forrådes. Det ville være bedre for det menneske hvis han ikke var blevet født.« 14:22Mens de spiste, tog han et brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: »Tag det, dette er mit legeme.« 14:23Han tog et bæger, takkede og gav dem det; og de drak alle af det. 14:24Og han sagde til dem: »Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange. 14:25Sandelig siger jeg jer at jeg aldrig mere skal drikke af vintræets frugt før den dag når jeg skal drikke den ny i Guds rige.«

14:26Da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 14:27Jesus sagde til dem: »I vil alle falde fra; for der står skrevet:

Jeg vil slå hyrden,

og fårene vil spredes*.

14:28Men efter at jeg er blevet oprejst, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.« 14:29Men Peter sagde til ham: »Selvom alle vil falde fra, vil jeg ikke.« 14:30Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig at du i dag, i denne nat, før hanen galer to gange, vil fornægte mig tre gange.« 14:31Men han sagde endnu stærkere: »Hvis det er nødvendigt at jeg skal dø sammen med dig, vil jeg ikke fornægte dig.« De sagde alle det samme.

14:32De kom til et sted der hedder Getsemane; og han sagde til sine disciple: »Sæt jer her mens jeg beder.« 14:33Han tog Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at blive forfærdet og angst. 14:34Han sagde til dem: »Min sjæl er bedrøvet indtil døden; bliv her og våg!« 14:35Han gik lidt videre, faldt til jorden og bad om at timen måtte gå ham forbi, hvis det var muligt. 14:36Han sagde: »Abba, far! Alting er muligt for dig; tag dette bæger fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.« 14:37Og han kom og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke våge én time? 14:38Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse; Ånden er villig, men kødet er svagt.« 14:39Igen gik han bort og bad den samme bøn. 14:40Og igen kom han og fandt dem sovende; for deres øjne var tunge, og de vidste ikke hvad de skulle svare ham. 14:41Han kom tredje gang og sagde til dem: »Sover I stadigvæk og hviler jer? Det er nok; timen er kommet; se Menneskesønnen forrådes til synderes hænder. 14:42Rejs jer, lad os gå; se, han der forråder mig, er nær.«

14:43Straks, mens han endnu talte, kom Judas, en af de tolv, og med ham en skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og de skriftlærde og de ældste. 14:44Men han som forrådte ham, havde givet dem et tegn og sagt: »Det er ham jeg kysser; grib ham, og før ham sikkert bort.« 14:45Da han kom, trådte han straks hen til ham og sagde: »Rabbi!« Og han kyssede ham. 14:46Men de lagde hånd på ham og greb ham. 14:47Men en af dem der stod ved siden af, trak sværdet, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af. 14:48Jesus svarede dem: »Som mod en røver er I gået ud med sværd og knipler for at fange mig. 14:49Dagligt var jeg hos jer i templet og underviste, og I greb mig ikke; men det er sket for at skrifterne skal blive opfyldt.« 14:50Alle forlod ham og flygtede. 14:51En ung mand med et linnedklæde om den nøgne krop fulgte ham; og de greb ham. 14:52Men han efterlod linnedklædet og flygtede nøgen.

14:53De førte Jesus hen til ypperstepræsten; og alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftlærde samledes. 14:54Peter fulgte efter ham på afstand ind i ypperstepræstens gård, og han sad sammen med tjenerne og varmede sig ved ilden. 14:55Men ypperstepræsterne og hele rådet søgte efter vidnesbyrd imod Jesus så at de kunne slå ham ihjel; men de fandt ikke noget. 14:56For mange vidnede falsk imod ham, men vidnesbyrdene stemte ikke overens. 14:57Nogle stod op og vidnede falsk imod ham: 14:58»Vi har hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel ned, som er bygget med hænder, og på tre dage bygge et andet, som ikke er bygget med hænder.« 14:59Og heller ikke sådan stemte deres vidnesbyrd overens. 14:60Ypperstepræsten rejste sig midt iblandt dem og spurgte Jesus: »Svarer du intet på det som disse vidner imod dig?« 14:61Men han tav og svarede ikke. Igen spurgte ypperstepræsten ham: »Er du Kristus, den Velsignedes Søn?« 14:62Men Jesus sagde: »Det er jeg; og I vil se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme med himlens skyer.«* 14:63Men ypperstepræsten flængede sin kjortel og sagde: »Hvad mere har vi brug for af vidner? 14:64I har hørt gudsbespottelsen; hvad mener I?« Og de dømte alle at han var skyldig til døden. 14:65Nogle begyndte at spytte på ham og dække hans ansigt til og give ham knytnæveslag og sige til ham: »Profetér!« Og tjenerne modtog ham med slag.

14:66Mens Peter var nedenfor i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger, 14:67og da hun så Peter varme sig, så hun på ham og sagde: »Du var også sammen med nazaræeren Jesus.« 14:68Men han nægtede og sagde: »Jeg hverken ved eller forstår hvad du siger.« Han gik ud i forgården, og hanen galede. 14:69Tjenestepigen så ham og begyndte igen at sige til dem der stod ved siden af: »Han er en af dem.« 14:70Men igen nægtede han. Lidt efter sagde de der stod ved siden af, igen til Peter: »Sandelig du er en af dem; for du er også galilæer.« 14:71Men han begyndte at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske I taler om.« 14:72Straks galede hanen anden gang. Peter huskede det ord Jesus havde sagt til ham: »Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.« Og han begyndte at græde.