Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 14

Jøderne rådslår om at dræbe Jesus, 1-2. Jesus salves i Bethania, 3-9. Judas tilbyder ypperstepræsterne at forråde ham, 10-11. Jesus holder påskemåltid, taler om forræderen, 12-21, og indstifter den hellige nadver, 22-25. På Vejen til Oliebjerget taler Jesus om disciplenes forargelse og Peters fald, 26-31. Sjælekampen i Gethsemane, 32-42. Jesus forrådes og gribes, 43-46. En af disciplene hugger ypperstepræstens tjeners øre af; disciplene flygter, 47-52. Jesus føres til ypperstepræsten, bekender sig som Guds Søn, bliver dømt, spottet og slået, 53-65. Peters fornægtelse, 66-72.

14:1Men to dage derefter var det påske og de usyrede brøds fest, og ypperstepræsterne og de skriftkloge prøvede at finde ud af, hvordan de med list kunne gribe ham og slå ham ihjel. 14:2For de sagde: »Ikke under festen, for at der ikke skal blive oprør i folket.«
14:3Og da han var i Bethania, i Simon den Spedalskes hus, kom der, mens han sad til bords, en kvinde, der havde en alabastkrukke med ægte, meget dyr nardussalve, og hun brækkede alabastkrukken i stykker og hældte olien ud over hans hoved. 14:4Men der var nogle, der blev vrede og sagde til hinanden: »Hvad skal det til at spilde den salve? 14:5Den kunne jo være solgt for mere end trehundrede denarer og være givet til de fattige.« Og de overfusede hende. 14:6Men Jesus sagde: »Lad hende være, hvorfor gør I det besværligt for hende? Hun har gjort en god gerning imod mig. 14:7De fattige har I jo altid hos jer, og I kan gøre godt imod dem, når I vil; men mig har I ikke altid. 14:8Hun gjorde, hvad hun kunne, hun salvede mit legeme i forvejen til begravelsen. 14:9Sandelig, siger jeg jer, hvor som helst i hele verden evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til minde om hende.
14:10Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem. 14:11Men da de hørte det, blev de glade, og de lovede ham at give ham penge. Og han prøvede, hvordan han kunne få lejlighed til at forråde ham.
14:12Og på de usyrede brøds første dag, da man slagtede påskelammet, sagde hans disciple til ham: »Hvor vil du have, at vi skal gå hen og stille an, så du kan spise påskelammet?« 14:13Og han sendte to af sine disciple afsted og sagde til dem: »Gå ind i byen, så skal der møde jer en mand, der bærer på en vandkrukke; følg ham; 14:14og der, hvor han går ind, skal I sige til herren i huset: Mesteren siger: Hvor er mit opholdsrum, hvor jeg kan spise påskelammet med mine disciple? 14:15Og han skal vise jer en stor sal ovenpå, dækket op og gjort klar; der skal I forberede det til os.« 14:16Og hans disciple gik afsted og gik ind i byen og fandt det sådan, som han havde sagt det til dem; og de forberedte påskelammet. 14:17Og da det var blevet aften, kom han med de tolv. 14:18Og mens de sad til bords og spiste, sagde Jesus: »Sandelig, siger jeg jer, en af jer, der spiser sammen med mig, vil forråde mig. 14:19De begyndte at blive bedrøvede og at sige til ham, en efter en: »Det er da vel ikke mig?« 14:20Men han sagde til dem: »En af de tolv, den, der dypper samtidig med mig i fadet. 14:21For Menneskesønnen går ganske vist bort, som der er skrevet om ham; men vé det menneske, som Menneskesønnen blive forrådt af! Det havde været godt for det menneske, hvis han ikke var født.«
14:22Og mens de spiste, tog han brød, velsignede og brækkede det i stykker og gav dem det og sagde: »Tag det, det her er mit legeme.« 14:23Og han tog et bæger, takkede og gav dem det; og de drak alle sammen af det. 14:24Og han sagde til dem: »Det her er mit blod, pagtens blod, der udgydes for mange. 14:25Sandelig, siger jeg jer, at jeg aldrig nogen sinde mere skal drikke af vintræets frugt indtil den dag, hvor jeg skal drikke den ny i Guds rige.«
14:26Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. 14:27Og Jesus sagde til dem: »I skal alle sammen forarges; for der er skrevet: Jeg vil slå hyrden, og fårene skal spredes[1]Zak 13,7. 14:28Men efter at jeg er blevet oprejst, vil jeg gå i forvejen for jer til Galilæa.« 14:29Men Peter sagde til ham: »Selv om de så alle sammen forarges, vil jeg ikke forarges.« 14:30Og Jesus sagde til ham: »Sandelig, siger jeg dig, i dag, her i nat, før hanen galer to gange, skal du fornægte mig tre gange.« 14:31Men han sagde endnu stærkere: »Selvom jeg så skulle dø sammen med dig, vil jeg overhovedet ikke fornægte dig.« Men det samme sagde alle de andre også.
14:32Og de kom til et sted, hvis navn var Gethsemane; og han sagde til sine disciple: »Sæt jer her, mens jeg beder.« 14:33Og han tog Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at blive forfærdet og blive fyldt af angst. 14:34Og han sagde til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet indtil døden; bliv her og hold jer vågne!« 14:35Og han gik lidt videre, kastede sig ned på jorden og bad om, at den time måtte gå ham forbi, hvis det var muligt. 14:36Og han sagde: »Abba, far! Alting er muligt for dig; tag det bæger fra mig; men ikke, hvad jeg vil, kun, hvad du vil.« 14:37Og han kom og fandt dem sovende, og han sagde til Peter: »Simon, sover du? Kunne du ikke være vågen én time? 14:38Hold jer vågne og bed, for at I ikke skal falde i fristelse; ånden er ganske vist villig, men kødet er skrøbeligt.« 14:39Og han gik igen hen og sagde det samme. 14:40Og han vendte tilbage og fandt dem igen sovende; for deres øjne var tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle svare ham. 14:41Og han kom tredje gang og sagde til dem: »Sover I stadigvæk og hviler jer? Det er nok; timen er kommet; se, Menneskesønnen forrådes i synderes hænder. 14:42Stå op, lad os gå; se, han, der forråder mig, er nær.«
14:43Og i det samme, mens han endnu talte, kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor flok med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste. 14:44Men den, der forrådte ham, havde givet dem et aftalt tegn og sagt: »Den, som jeg kysser, ham er det; grib ham, og før ham sikkert bort.« 14:45Og da han kom, trådte han med det samme hen til ham og sagde: »Rabbi! Rabbi!« og han kyssede ham. 14:46Men de lagde hånd på ham og greb ham.
14:47Men en af dem, der stod ved siden af, trak sværdet, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af. 14:48Og Jesus svarede og sagde til dem: »I er gået ud som imod en røver, med sværd og knipler for at fange mig. 14:49Dagligt var jeg hos jer i helligdommen og underviste, og I greb mig ikke; men det her sker, for at skrifterne skal opfyldes.« 14:50Og de forlod ham alle sammen og flygtede. 14:51Og en enkelt, et ungt menneske, der havde et linnedklæde om den nøgne krop, fulgte med ham; og de greb ham. 14:52Men han slap linnedklædet og flygtede nøgen.
14:53Og de førte Jesus hen til ypperstepræsten; og alle ypperstepræsterne og de ældste og de skriftkloge samledes hos ham. 14:54Og Peter fulgte efter ham på afstand ind i ypperstepræstens gård, og han sad hos tjenerne og varmede sig ved ilden. 14:55Men ypperstepræsterne og hele rådet søgte efter vidnesbyrd imod Jesus for at henrette ham; og de fandt ikke noget. 14:56For mange aflagde falk vidnesbyrd imod ham, men vidnesbyrdene stemte ikke overens. 14:57Og nogle stod op og vidnede falsk imod ham og sagde: 14:58»Vi har hørt ham sige: Jeg vil bryde dette tempel ned, der er bygget med hænder, og på tre dage rejse et andet, der ikke er bygget med hænder.« 14:59Og end ikke sådan stemte deres vidnesbyrd overens. 14:60Og ypperstepræsten rejste sig midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: »Svarer du slet ikke på noget af det, som disse mennesker vidner imod dig?« 14:61Men han tav og svarede ikke noget. Igen spurgte ypperstepræsten ham og sagde til ham: »Er du Kristus, den Velsignedes Søn?« 14:62Men Jesus sagde: »Jeg er det; men I skal se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme med himlens skyer.«[2]2 Mos 3,14; Sal 110,1; Dan 7,13 14:63Men ypperstepræsten flængede sin kjortel og sagde: »Hvad brug har vi mere for vidner? 14:64I har hørt gudsbespottelsen; hvad synes I?« Men de fældede alle den dom over ham, at han var skyldig til døden. 14:65Og nogle begyndte at spytte på ham og dække hans ansigt til og give ham knytnæveslag og sige til ham: »Profetér!« Og tjenerne modtog ham med slag på kinden.
14:66Og mens Peter var nedenfor i gården, kom en af ypperstepræstens tjenestepiger, 14:67og da hun så Peter varme sig, så hun på ham og sagde: »Du var også en af dem, der var sammen med Nazaræeren, med Jesus.« 14:68Men han nægtede og sagde: »Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;« og han gik ud i forgården, og hanen galede. 14:69Og pigen så ham og begyndte igen at sige til dem, der stod ved siden af: »Han her er en af dem.« 14:70Men han nægtede det igen. Og lidt efter sagde de, der stod i nærheden, igen til Peter: »Sandelig, du er en af dem; du er jo også en galilæer.« 14:71Men han begyndte at forbande sig og sværge: »Jeg kender ikke det menneske, som I taler om.« 14:72Og i samme øjeblik galede hanen anden gang. Og Peter huskede det ord, som Jesus sagde til ham: »Før hanen galer to gange, skal du fornægte mig tre gange.« Og han brast i gråd.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 13.09.2017