Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 5

Jesus helbreder en besat i Gerasenernes land, 1-20. Han helbreder en kvinde, der lider af blødninger, og opvækker Jairus’ datter, 21-43.

5:1Og de kom over på den anden side af søen til Gerasenernes land. 5:2Og da han trådte ud af båden, kom der med det samme en mand med en uren ånd hen imod ham ud fra gravene. 5:3Han boede i gravene, og ingen kunne længer binde ham, ikke engang med lænker. 5:4For han havde tit været bundet med fodjern og lænker, og lænkerne var sprængt af ham, og fodjernene slidt i stykker, og ingen kunne tæmme ham. 5:5Og han var hele tiden, nat og dag, i gravene og på bjergene, skreg og slog sig selv med sten. 5:6Men da han så Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham 5:7og råbte med høj stemme og sagde: »Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.« 5:8For han havde sagt til ham: »Far ud af manden, du urene ånd!« 5:9Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Og han siger til ham: »Legion[1]Sandsynligvis en division i den romerske hær, ca. 6.000 mand fodfolk plus tilhørende kavaleri; her brugt om et meget stort antal er mit navn, for vi er mange.« 5:10Og han bad ham indtrængende om ikke at drive dem ud af området. 5:11Men der ved bjerget var der en stor flok græssende svin; 5:12og de bad ham og sagde: »Send os i svinene, så vi farer i dem.« 5:13Og han tillod dem det. Og de urene ånder fór ud og fór i svinene; og flokken styrtede sig ned over brinken ud i søen, omtrent to tusinde, og de druknede i søen. 5:14Og deres vogtere flygtede og fortalte om det i byen og på landet; og de kom for at se, hvad det var, der var sket. 5:15Og de kom til Jesus og så den besatte, ham, der havde haft legionen, sidde påklædt og ved sans og samling, og de var bange. 5:16Men de, der havde set det, fortalte dem, hvordan det var gået med den besatte, og om svinene. 5:17Og de begyndte at bede ham om, at han ville gå bort fra deres egn. 5:18Og da han gik om bord i båden, bad den, der havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham. 5:19Og han tillod ham det ikke, men han sagde til ham: »Gå hjem til dine egne og forkynd for dem, hvor store ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« 5:20Og han gik bort og begyndte at fortælle vidt og bredt i Dekapolis, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
5:21Og da Jesus igen var taget med båden over til den anden side, samledes der en stor folkemængde om ham, og han var ved søen. 5:22Og der kom en af synagogeforstanderne ved navn Jairus, og da han så ham, faldt han ned for hans fødder. 5:23Og han bad ham indtrængende og sagde: »Min lille datter ligger på sit yderste; bare du ville komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve!« 5:24Og han gik af sted sammen med ham, og en stor flok fulgte ham, og de trængtes om ham. 5:25Og der var en kvinde, der havde lidt af blødninger i tolv år, 5:26og hun havde døjet meget af mange læger og havde sat alt, hvad hun ejede, til, og hun var ikke blevet hjulpet, men tværtimod var det blevet værre med hende. 5:27Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i folkemængden og rørte ved hans dragt. 5:28For hun sagde: »Hvis jeg bare får rørt ved hans tøj, bliver jeg frelst.« 5:29Og øjeblikkeligt tørrede hendes blodkilde ud, og hun mærkede i sin krop, at hun var blevet helbredt for sin plage. 5:30Og med det samme, da Jesus mærkede på sig selv, at den kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i mængden og sagde: »Hvem rørte ved mit tøj?« 5:31Og hans disciple sagde til ham: »Du ser, at folk maser rundt om dig, og så siger du: Hvem rørte ved mig?« 5:32Og han så sig omkring for at se hende, der havde gjort dette. 5:33Men da kvinden vidste, hvad der var sket med hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. 5:34Men han sagde til hende: »Datter! Din tro har frelst dig; gå bort med fred, og vær helbredt for din plage!« 5:35Endnu mens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død, hvorfor ulejliger du stadig mesteren?« 5:36Men Jesus hørte, hvad der blev sagt, og han siger til synagogeforstanderen: »Du skal ikke frygte, kun tro!« 5:37Og han lod ingen andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, følge med sig. 5:38Og de kom ind i synagogeforstanderens hus, og han så en larmende flok, der græd og hylede meget. 5:39Og han gik ind og sagde til dem: »Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, men det sover.« 5:40Og de lo ad ham, men han jog dem alle sammen ud, og han tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet var. 5:41Og han tog barnet ved hånden og sagde til hende: »Talitha kumi!« der betyder: »Lille pige, jeg siger dig: Stå op!« 5:42Og straks stod pigen op og gik omkring; for hun var tolv år gammel. Og de blev fuldstændig ude af sig selv. 5:43Og han befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulle give hende noget at spise.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 13.09.2017