9:1Han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer, der er nogle af dem der står her, der ikke skal smage døden før de ser Guds rige kommet med kraft.«

9:2Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem alene for sig selv op på et højt bjerg, og han blev forvandlet foran dem. 9:3Hans klæder blev helt skinnende hvide, så hvide som ingen på jorden kan gøre det. 9:4Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. 9:5Peter tog ordet og sagde til Jesus: »Rabbi, det er godt at være her, og lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias.« 9:6For han vidste ikke hvad han skulle sige; for de var blevet helt forfærdede. 9:7Der kom en sky som overskyggede dem; og der lød en stemme fra skyen: »Han er min søn, den elskede, hør ham!« 9:8Og pludselig, da de så sig om, så de ikke længere andre end Jesus alene hos dem. 9:9Da de gik ned fra bjerget, befalede han dem at de ikke måtte fortælle nogen hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. 9:10Og de holdt dette ord for sig selv, idet de diskuterede hvad det er at opstå fra de døde.

9:11De spurgte ham: »Hvorfor siger de skriftlærde at Elias skal komme først?« 9:12Men han sagde til dem: »Elias kommer først og genopretter alting; og hvordan står der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes. 9:13Men jeg siger jer at Elias er kommet, og at de gjorde med ham hvad de ville, ligesom der står skrevet om ham.«

9:14Da de kom til disciplene, så de en stor skare omkring dem og skriftlærde som diskuterede med dem. 9:15Og straks, da hele skaren så ham, blev de meget forbavsede og løb hen og hilste på ham. 9:16Han spurgte dem: »Hvad diskuterer I med dem?« 9:17Én fra skaren svarede ham: »Lærer, jeg har bragt min søn til dig; han har en stum ånd. 9:18Og hvor som helst den griber ham, kaster den ham ned, og han fråder og skærer tænder, og han stivner; og jeg har sagt til dine disciple at de skulle uddrive den, og de kunne ikke.« 9:19Men han svarede dem: »Åh, vantro slægt! Hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Bring ham til mig.« 9:20De bragte ham hen til ham; og da ånden så ham, sled den straks i ham, og han faldt om på jorden og rullede frådende rundt. 9:21Han spurgte hans far: »Hvor længe er dette sket for ham?« Men han sagde: »Fra barndommen af; 9:22og den har mange gange kastet ham i ild og vand for at ødelægge ham; men hvis du kan noget, så vis os medlidenhed og hjælp os!« 9:23Men Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, som tror.« 9:24Straks råbte barnets far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« 9:25Men da Jesus så at skaren stimlede sammen, truede han den urene ånd: »Stumme og døve ånd! Jeg befaler dig: Far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!« 9:26Den skreg og sled meget i ham og fór ud, og han blev som død, så at mange sagde: »Han er død.« 9:27Men Jesus greb hans hånd og rejste ham op; og han stod op. 9:28Da han var kommet ind i et hus, spurgte hans disciple ham privat: »Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?« 9:29Han sagde til dem: »Den slags kan ikke uddrives undtagen ved bøn og faste.«

9:30De gik ud derfra og vandrede gennem Galilæa, og han ville ikke have at nogen skulle vide det. 9:31For han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen vil blive udleveret til mennesker, og de vil slå ham ihjel; og når han er blevet slået ihjel, vil han opstå tre dage efter.« 9:32Men de forstod ikke det han sagde, og de var bange for at spørge ham.

9:33De kom til Kapernaum, og da de var i huset, spurgte han dem: »Hvad diskuterede I på vejen?« 9:34Men de tav; for på vejen havde de diskuteret hvem der var den største. 9:35Han satte sig og kaldte på de tolv og sagde til dem: »Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.« 9:36Han tog et lille barn, stillede det i deres midte og omfavnede det og sagde til dem: 9:37»Den som tager imod ét af den slags små børn i mit navn, tager imod mig; og den der tager imod mig, tager ikke imod mig, men imod den der har sendt mig.«

9:38Johannes sagde til ham: »Lærer! Vi så én uddrive dæmoner i dit navn; og vi forsøgte at hindre ham fordi han ikke fulgte os.« 9:39Men Jesus sagde: »I må ikke hindre ham; for der er ingen som vil gøre en kraftig gerning i mit navn og straks kunne tale ondt om mig. 9:40For den der ikke er imod os, er for os. 9:41For den der giver jer et bæger vand at drikke i mit navn, fordi I tilhører Kristus, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke miste sin løn.

9:42Den som bringer en af disse små, som tror, til fald, for ham er det bedre at en møllesten bliver lagt om hans hals, og han blev kastet i havet. 9:43Hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå forkrøblet ind til livet end med to hænder at gå bort til helvede, til den uudslukkelige ild, 9:44[hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes]. 9:45Hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; det er bedre for dig at gå med én fod ind til livet end med to fødder at blive kastet i helvede, 9:46[hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes]. 9:47Hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; det er bedre for dig at gå med et øje ind i Guds rige end med to øjne at blive kastet i helvede, 9:48hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. 9:49For enhver vil blive saltet med ild. 9:50Saltet er godt; men hvis saltet bliver saltløst, med hvad vil I så krydre det med? Hav salt i jer selv, og hold fred med hinanden!«