3:1Han gik igen ind i en synagoge, og der var dér en mand med en vissen hånd. 3:2De holdt nøje øje med om han ville helbrede ham på sabbatten så de kunne anklage ham. 3:3Han siger til manden med den visne hånd: »Træd ind i midten!« 3:4Og han sagde til dem: »Er det tilladt at gøre godt på en sabbat eller at gøre ondt, at redde liv eller at slå ihjel?« Men de tav. 3:5Han så rundt på dem med vrede, bedrøvet over deres hjertes hårdhed, og siger til manden: »Stræk hånden frem!« og han strakte den frem, og hans hånd blev helbredt. 3:6Farisæerne gik straks ud, og sammen med herodianerne traf de en beslutning om at slå ham ihjel.

3:7Jesus drog bort til søen sammen med sine disciple, og en stor skare fra Galilæa fulgte med, også fra Judæa 3:8og fra Jerusalem og fra Idumæa og fra landet på den anden side af Jordan og fra egnen omkring Tyrus og Sidon kom en stor skare til ham fordi de havde hørt alt det han gjorde. 3:9Han sagde til sine disciple at en lille båd skulle holdes klar til ham på grund af skaren, for at de ikke skulle trænge ind på ham, 3:10for han helbredte mange, så alle med lidelser trængtes om ham for at røre ved ham. 3:11Når de urene ånder så ham, faldt de ned foran ham og skreg: »Du er Guds Søn!« 3:12Han truede dem meget for at de ikke skulle gøre ham kendt.

3:13Han går op på bjerget og tilkalder dem han ville; og de kom til ham. 3:14Han udvalgte tolv for at de kunne være sammen med ham, og for at han kunne udsende dem til at forkynde 3:15og til at have magt til at uddrive dæmonerne. 3:16Han udvalgte de tolv, og han gav Simon navnet Peter, 3:17og Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, og han gav dem navnet Boanerges, det vil sige Tordensønner; 3:18og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren 3:19og Judas Iskariot, som forrådte ham.

3:20Han kommer hjem, og igen samledes en skare så de ikke engang kunne spise. 3:21Da hans familie hørte det, gik de ud for at gribe ham med magt. For de sagde: »Han er ude af sig selv« 3:22De skriftlærde som var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebul,« og »Han uddriver dæmonerne ved dæmonernes hersker.« 3:23Han tilkaldte dem og sagde til dem i lignelser: »Hvordan kan Satan uddrive Satan? 3:24Hvis et rige er i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå. 3:25Hvis et hus er blevet i splid med sig selv, kan dette hus ikke bestå. 3:26Og hvis Satan rejser sig mod sig selv og er blevet i splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er slut med ham. 3:27Men ingen kan gå ind i den stærkes hus og plyndre hans ejendele hvis ikke han først har bundet den stærke, og så kan han plyndre hans hus. 3:28Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, synder og gudsbespottelser, hvad de end spotter Gud med. 3:29Men den som spotter Helligånden, har ikke i evighed tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« 3:30For de havde sagt: »Han har en uren ånd.«

3:31Hans mor og hans brødre kom, og de stod udenfor og sendte bud ind til ham for at kalde på ham. 3:32En skare sad rundt om ham, og de siger til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« 3:33Han svarede dem: »Hvem er min mor og mine brødre?« 3:34Og han så rundt på dem som sad omkring ham, og siger: »Se, her er min mor og mine brødre. 3:35For den som gør Guds vilje, er min bror og min søster og min mor.«