Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 3

Jesus helbreder en vissen hånd på sabbaten, 1-6. Folk strømmer til alle vegne fra, og han helbreder de besatte, 7-12. Han udvælger de tolv, 13-19. Han beskyldes for at uddrive onde ånder ved Beelzebul og taler om bespottelse imod Helligånden, 20-30. Han kalder disciplene sine nærmeste pårørende, 31-35.

3:1Og han gik igen ind i en synagoge, og dér var der en mand, som havde en vissen hånd. 3:2Og de lagde nøje mærke til ham, om han ville helbrede ham på sabbatten, så de kunne anklage ham. 3:3Og han sagde til manden, som havde den visne hånd: »Rejs dig og kom ind i midten!« 3:4Og han sagde til dem: »Er det tilladt at gøre godt på sabbatten eller at gøre ondt, at frelse liv eller at slå ihjel?« Men de tav. 3:5Og han så omkring på dem med vrede, ked af deres hjertes hårdhed, og sagde til manden: »Ræk hånden[1]»hånden«: De fleste håndskrifter læser: »din hånd«. frem!« og han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen[2]De fleste håndskrifter tilføjer: »rask som den anden«.. 3:6Og farisæerne gik straks ud, og sammen med herodianerne lagde de planer imod ham, hvordan de kunne slå ham ihjel.
3:7Og Jesus trak sig sammen med sine disciple tilbage til søen, og en stor folkemængde fra Galilæa fulgte med. Og fra Judæa, 3:8fra Jerusalem, fra Idumæa, fra landet på den anden side af Jordan og fra egnen omkring Tyrus og Sidon kom en stor folkemængde til ham, da de hørte, hvor store ting han gjorde. 3:9Og han sagde til sine disciple, at en lille båd skulle holdes klar til ham på grund af folkemængden, for at de ikke skulle mase ham. 3:10For han helbredte mange, så at alle, der havde svære lidelser, kastede sig over ham for at røre ved ham. 3:11Og når de urene ånder så ham, faldt de ned foran ham og råbte: »Du er Guds Søn!« 3:12Og han truede dem rigtig meget, at de ikke måtte røbe ham.
3:13Og han gik op på bjerget og kaldte dem til sig, som han selv ville; og de kom hen til ham. 3:14Og han indsatte tolv[3]Nogle få håndskrifter tilføjer: »som han også kaldte apostle«. for at de kunne være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud at prædike 3:15og have magt[4]De fleste håndskrifter tilføjer her: »til at helbrede sygdomme og« til at uddrive dæmonerne. 3:16Og han indsatte de tolv,[5]De fleste håndskrifter udelader »Og han indsatte de tolv«. og han tillagde Simon navnet Peter. 3:17Desuden Jakob, Zebedæus’ søn, og Johannes, Jakobs bror, og han tillagde dem navnet Boanerges, det vil sige Tordensønner; 3:18og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus’ søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren 3:19og Judas Iskariot, ham som forrådte ham.
3:20Og han[6]»han«: De fleste håndskrifter læser: »de«. kom hjem, og der samledes igen en folkemængde, så de ikke engang kunne få mad. 3:21Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at tvinge ham med sig. For de sagde: »Han er forrykt.« 3:22Og de skriftkloge, som var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han har Beelzebul,« og »det er ved dæmonernes hersker, at han uddriver dæmonerne.« 3:23Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan kan Satan uddrive Satan? 3:24Og hvis et rige er i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå. 3:25Og hvis en familie[7]»familie«: Ordret: »hus«. Også senere i verset. I Bibelsk sprogbrug har ordet »hus« en udvidet betydning, som dækker over et bredt betydningsområde, herunder: hjem, familie, slægt. er i splid med sig selv, kan den familie ikke bestå. 3:26Og hvis Satan rejser sig mod sig selv, og er kommet i splid med sig selv, kan han ikke bestå, men han er færdig. 3:27Ingen kan gå ind i den stærkes hus og plyndre hans ejendele, hvis ikke han først binder den stærke; derefter kan han plyndre hans hus. 3:28Sandelig siger jeg jer: Alt skal tilgives menneskenes børn, både synder og gudsbespottelser, hvor meget de end spotter Gud. 3:29Men enhver, som taler bespotteligt imod Helligånden har i evighed ikke tilgivelse, men er skyldig i evig synd.«[8] »skyldig i evig synd«: De fleste håndskrifter læser: »skyldig til evig dom«. 3:30De havde jo sagt: »Han har en uren ånd«.
3:31Hans mor og hans brødre kom altså, og de stod udenfor og sendte bud ind til ham for at kalde på ham. 3:32Og en stor flok sad omkring ham, og de sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig.« 3:33Og han svarede dem: »Hvem er min mor og mine brødre?« 3:34Og idet han så rundt på dem, som sad omkring ham, sagde han: »Se, her er min mor og mine brødre. 3:35For enhver, som gør min Fars vilje, er min bror og og min søster og min mor.«

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Ulrik Sandborg-Petersen og Bent Houmaa Jørgensen
Dato for denne version: 18.09.2018