8:1I de dage var der igen en stor skare, og da de ikke havde noget at spise, tilkaldte han sine disciple og siger til dem: 8:2»Jeg har medlidenhed med skaren; for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise. 8:3Hvis jeg sender dem sultne hjem, vil de blive udmattede på vejen, og nogle af dem er kommet langvejs fra.« 8:4Hans disciple svarede ham: »Hvorfra kan nogen her mætte disse med brød i et øde område?« 8:5Han spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De sagde »Syv.« 8:6Han befaler skaren at lejre sig på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav dem til sine disciple for at de skulle lægge dem frem, og de lagde dem frem for skaren. 8:7De havde nogle få småfisk; og han velsignede dem og sagde at de også skulle lægges frem. 8:8De spiste og blev mætte; og de samlede syv kurve med tiloversblevne stykker. 8:9De var omtrent fire tusind; og han sendte dem bort. 8:10Straks gik han om bord i båden med sine disciple og kom til egnene ved Dalmanuta.

8:11Farisæerne gik ud og begyndte at diskutere med ham, idet de krævede et tegn fra himlen af ham for at prøve ham. 8:12Han sukkede dybt i sin ånd og siger: »Hvorfor kræver denne slægt tegn? Sandelig siger jeg jer, der skal ikke gives denne slægt noget tegn!« 8:13Og han forlod dem og gik igen om bord og sejlede over til den anden side.

8:14De havde glemt at tage brød med og havde kun ét brød med sig i båden. 8:15Han befalede dem: »Læg mærke til og tag jer i agt for farisæernes surdej og for Herodes’ surdej!« 8:16De diskuterede indbyrdes at de ikke havde brød med. 8:17Da han mærker det, siger han til dem: »Hvorfor diskuterer I at I ikke har brød? Indser I endnu ikke, og forstår I ikke? Er jeres hjerte blevet forhærdet?

8:18Skønt I har øjne, ser I ikke?

Og skønt I har ører, hører I ikke?

Husker I ikke, 8:19da jeg brød de fem brød til de fem tusind, hvor mange kurve fulde af rester samlede I?« De siger til ham: »Tolv.« 8:20»Og da jeg brød de syv til de fire tusind, hvor mange kurve fulde af rester samlede I?« Og de siger til ham: »Syv.« 8:21Han sagde til dem: »Forstår I endnu ikke?«

8:22De kommer til Betsajda og man fører en blind hen til ham og beder ham om at han vil røre ved ham. 8:23Han tog den blindes hånd og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne og lagde hænderne på ham og spurgte ham: »Ser du noget?« 8:24Han så op og sagde: »Jeg ser menneskene; for jeg ser nogle ligesom træer gå omkring.« 8:25Derefter lagde han igen hænderne på hans øjne, og han så klart og blev helbredt, og han så alt tydeligt. 8:26Han sendte ham hjem og sagde: »Gå ikke ind i landsbyen.«

8:27Jesus og hans disciple gik ud til landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple: »Hvem siger menneskene at jeg er?« 8:28De sagde til ham: »Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af profeterne.« 8:29Han spurgte dem: »Men I, hvem siger I at jeg er?« Peter svarede ham: »Du er Kristus.« 8:30Han formanede dem strengt at de ikke måtte sige dette om ham til nogen. 8:31Han begyndte at undervise dem om at Menneskesønnen skal lide meget og blive forkastet af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftlærde og blive slået ihjel og opstå efter tre dage. 8:32Han sagde det åbent til dem. Peter tog ham til side og begyndte at irettesætte ham. 8:33Men han vendte sig om og så på sine disciple og irettesatte Peter og sagde: »Gå bort, Satan! For du tænker ikke hvad der er Guds, men hvad der er menneskers.«

8:34Han kaldte skaren sammen med sine disciple til sig og sagde til dem: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. 8:35For den der vil frelse sig selv, skal miste sig selv; og den der mister sig selv for min og evangeliets skyld, skal frelse sig selv. 8:36For hvad gavner det et menneske at vinde hele verden og miste sig selv? 8:37For hvad kan et menneske give som erstatning for sig selv? 8:38For den der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, vil Menneskesønnen også skamme sig ved når han kommer i sin Fars herlighed med de hellige engle.«