Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 8

Jesus bespiser 4000 mænd, 1-9, nægter at give et tegn fra himmelen, 10-13, advarer imod farisæernes surdej, 14-21. En blind helbredes, 22-26. Peters bekendelse, 27-30. Jesus forudsiger sin lidelse, død og opstandelse første gang og irettesætter Peter, 31-33. Han taler om at efterfølge ham og om sin genkomst, 34-kap. 9, 1.

8:1I de dage, da der igen var en stor folkemængde, og de ikke havde noget at spise, kaldte han sine disciple til sig og sagde til dem: 8:2»Jeg har stor medynk med folkemængden; for de er allerede blevet hos mig i tre dage og har ikke noget at spise. 8:3Og hvis jeg lod dem gå fastende hjem, ville de blive udmattede på vejen, og nogle af dem er kommet langvejs fra.« 8:4Og hans disciple svarede ham: »Hvorfra skulle nogen kunne mætte disse mennesker med brød her i en ørken?« 8:5Og han spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« Og de sagde »Syv.« 8:6Og han befalede folkemængden at sætte sig ned på jorden; og han tog de syv brød, takkede, brækkede dem i stykker, gav sine disciple dem, for at de skulle dele dem ud, og de gav dem til folkemængden. 8:7Og de havde nogle få småfisk; og han velsignede dem og sagde, at også de skulle deles ud. 8:8Og de spiste og blev mætte; og de samlede syv kurve af tiloversblevne stykker. 8:9Men de var omtrent fire tusind; og han lod dem tage af sted.
8:10Og med det samme gik han om bord i båden med sine disciple og kom til egnene ved Dalmanutha. 8:11Og farisæerne gik ud og begyndte at diskutere med ham og forlangte et tegn fra himlen af ham for at teste ham. 8:12Og han sukkede dybt i sin ånd og sagde: »Hvorfor forlanger denne slægt et tegn? Sandelig, siger jeg jer, der skal ikke gives noget tegn til denne slægt!« 8:13Og han forlod dem og gik igen om bord og sejlede over til den anden side.
8:14Og de havde glemt at tage brød med og havde kun ét brød med sig i båden. 8:15Og han befalede dem og sagde: »Læg godt mærke til og pas på farisæernes surdej og Herodes’ surdej!« 8:16Og de tænkte indbyrdes: »Det er, fordi vi ikke har brød«. 8:17Og da han mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I på, at I ikke har brød? Fatter I ikke endnu, og forstår I ikke? Er jeres hjerte forhærdet? 8:18Har I øjne og kan ikke se? Og har I ører og kan ikke høre? Og kan I ikke huske? 8:19Og da jeg brækkede de fem brød i stykker til de fem tusind, hvor mange kurve fulde af stykker samlede I da sammen?« De sagde til ham: »Tolv.« 8:20Og da jeg brækkede de syv i stykker til de fire tusind, hvor mange kurve fulde af stykker samlede I da sammen?« Og de sagde til ham: »Syv.« 8:21Og han sagde til dem: »Forstår I ikke endnu?«
8:22Og de kom til Betsajda Og man førte en blind hen til ham og bad ham om, at han ville røre ved ham. 8:23Og han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen og spyttede på hans øjne og lagde hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget. 8:24Og han så op og sagde: »Jeg ser menneskene; for jeg ser noget ligesom træer gå omkring.« 8:25Derefter lagde han igen hænderne på hans øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunne se alle ting tydeligt. 8:26Og han sendte ham hjem og sagde: »Du må ikke gå ind i landsbyen [og heller ikke sige det til nogen i landsbyen][1]Sidste sætning findes ikke i alle håndskrifter.
8:27Og Jesus og hans disciple gik ud til landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple og sagde til dem: »Hvem siger menneskene, at jeg er?« 8:28Og de sagde til ham: »Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af profeterne.« 8:29Og han spurgte dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede og sagde til ham: »Du er Kristus.« 8:30Og han formanede dem strengt til, at de ikke måtte sige dette om ham til nogen. 8:31Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå efter tre dage. 8:32Og han sagde dette ligeud. Og Peter tog ham til side og begyndte at irettesætte ham. 8:33Men han vendte sig og så på sine disciple og irettesatte Peter og siger: »Forsvind bag mig, Satan! For du har ikke sans for, hvad der er Guds, men hvad der er menneskers.«
8:34Og han kaldte folkemængden sammen med sine disciple til sig og sagde til dem: »Den, der vil følge efter mig, han skal fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. 8:35For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv for min og evangeliets skyld, han skal frelse det. 8:36For hvad gavner det et menneske at vinde hele verden og betale med sin sjæl? 8:37For hvad kunne et menneske give som betaling for sin sjæl? 8:38For den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin Fars herlighed med de hellige engle.« 9,8:1Og han sagde til dem: »Sandelig, siger jeg jer, der er nogle af dem, der står her, der slet ikke skal smage døden, før de ser Guds rige være kommet med kraft.«

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 13.09.2017