Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 6

Jesus foragtes i Nazareth, 1-6. Han udsender de tolv, 7-13. Herodes mener, at han er Johannes, som han havde fået halshugget, 14-29. Apostlene kommer tilbage; Jesus underviser og giver 5000 mænd mad, 30-44. Han sender disciplene af sted, beder selv på bjerget og vandrer på søen, 45-52. Han helbreder mange syge, 53-56.

6:1Og han gik bort derfra. Han kom til sin fædreneby, og hans disciple fulgte ham. 6:2Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen, og de mange, der hørte ham, blev forbavsede og sagde: »Hvor har han dog det fra, og hvad er det for en visdom, han har fået, og sikke kraftige gerninger, der dog sker ved hans hænder! 6:3Er det ikke ham, der er tømreren, Marias søn og bror til Jakob og Joses og Juda og Simon? Og bor hans søstre ikke her hos os?« Og de blev forarget på ham. 6:4Og Jesus sagde til dem: »En profet er ikke foragtet undtagen i sit eget fædreland og iblandt sine slægtninge og i sit hus.« 6:5Og han kunne ikke gøre nogen kraftig gerning der; det var kun nogle få syge, han lagde hænderne på og helbredte. 6:6Og han undrede sig over deres vantro. Og han gik rundt i landsbyerne deromkring og underviste.
6:7Og han kaldte de tolv til sig, og han begyndte at udsende dem to og to og gav dem magt over de urene ånder. 6:8Og han befalede dem, at de ikke skulle tage noget med på vejen undtagen en stav, ikke noget brød, ingen taske, ingen penge i pungen, 6:9men tage sandaler på og: »Tag ikke to kjortler på!« 6:10Og han sagde til dem: ”Der, hvor I kommer ind i et hus, skal I blive, indtil I forlader stedet. 6:11Og det sted, hvor man ikke vil tage imod jer og høre på jer, skal I forlade og ryste støvet under jeres fødder af som vidnesbyrd imod dem.« 6:12Og de gik ud og prædikede, at man skulle omvende sig. 6:13Og de drev onde ånder ud og salvede mange syge med olie og helbredte dem.
6:14Og kong Herodes hørte det, for hans navn var blevet kendt, og han sagde: »Johannes Døberen er stået op af de døde, og derfor virker kræfterne i ham.« 6:15Nogle sagde: »Det er Elias;« men andre sagde: »Det er en profet ligesom en af profeterne.« 6:16Men da Herodes hørte det, sagde han: »Det er Johannes, som jeg har fået halshugget, der er opstået.« 6:17For Herodes havde selv sendt bud og ladet Johannes arrestere og kaste i fængsel på grund af sin broder Filips kone, Herodias, fordi han havde giftet sig med hende. 6:18Johannes sagde nemlig til Herodes: »Du har ikke lov til at havde din brors kone.« 6:19Men Herodias bar nag til ham og ville slå ham ihjel, og hun havde ikke magt til det. 6:20For Herodes var bange for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand; og han holdt hånden over ham; og når han hørte ham, var han i tvivl om mange ting, og han hørte gerne på ham. 6:21Og så kom der en belejlig dag, hvor Herodes på sin fødselsdag holdt en fest for sine stormænd og kommandanter og de fornemste i Galilæa, 6:22og da selve Herodias’ datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og gæsterne. Og kongen sagde til pigen: »Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det.« 6:23Og han lovede hende det med en ed og sagde: »Hvad som helst du beder om, vil jeg give, indtil halvdelen af mit rige.« 6:24Og hun gik ud og sagde til sin mor: »Hvad skal jeg bede om?« Men hun sagde: »Om Johannes Døberens hoved.« 6:25Og straks gik hun hurtigt ind til kongen, bad og sagde: »Jeg vil, at du med det samme giver mig Johannes Døberens hoved på et fad.« 6:26Og selvom kongen blev meget ked af det, ville han dog for edernes og gæsternes skyld ikke afvise hende. 6:27Og kongen sendte straks en af vagten og befalede at bringe hans hoved. 6:28Og han gik hen og halshuggede ham i fængslet, og han bragte hans hoved på et fad og gav det til pigen, og pigen gav det til sin mor. 6:29Og da hans disciple hørte det, kom de og tog hans lig og lagde det i en grav.
6:30Og apostlene samlede sig om Jesus, og de fortalte ham om alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært folk. 6:31Og han siger til dem: »Kom I nu med til et øde sted, hvor vi kan være os selv, og hvil jer lidt,« for der var mange, der gik til og fra, og de havde ikke engang ro til at spise. 6:32Og de tog afsted i båden til et øde sted for sig selv. 6:33Og man så dem tage af sted, og mange kendte dem, og til fods strømmede de sammen derhen fra alle byerne og kom før dem. 6:34Og da han gik i land, så han en stor folkemængde, og han fik medlidenhed med dem; de var nemlig som får, der ikke har nogen hyrde; og han begyndte at lære dem meget. 6:35Og da tiden allerede var fremskredet, kom hans disciple til ham og sagde: »Stedet er øde, og tiden er allerede fremskredet. 6:36Lad dem tage af sted, så de kan gå hen i de omkringliggende gårde og landsbyer og købe sig noget at spise.« 6:37Men han svarede og sagde til dem: »Giv I dem noget at spise!« Og de sagde til ham: »Skal vi gå hen og købe brød for tohundrede denarer og give dem det at spise?« 6:38Men han siger til dem: »Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!« Og da de havde fået det at vide, sagde de: »Fem, og to fisk.« 6:39Og han gav dem ordre til at få alle til at sætte sig ned i små flokke i det grønne græs. 6:40Og de satte sig ned flok for flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds. 6:41Og han tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede; og han brækkede brødene i stykker og gav det til disciplene, så de kunne servere det for dem, og han delte de to fisk til dem alle sammen. 6:42Og alle spiste og blev mætte. 6:43Og de samlede tolv kurve fulde af stykker, også af fiskene. 6:44Og der var fem tusind mænd, der spiste brødene.
6:45Og straks tvang han sine disciple til at gå om bord i båden og i forvejen tage over til den anden side, til Betsajda, mens han selv fik folkemængden sendt afsted. 6:46Og da han havde taget afsked med dem, gik han op på bjerget for at bede. 6:47Og da det var blevet sent, var båden midt på søen, og han alene inde på land. 6:48Og da han så, at de havde svært ved at ro, for vinden var imod dem, kom han hen til dem ved den fjerde nattevagt, gående på søen. Og han ville gå forbi dem. 6:49Men da de så ham gå på søen, troede de, at det var et spøgelse, og de skreg. 6:50For de så ham alle sammen og blev skrækslagne. Men han talte straks med dem og sagde til dem: »Vær frimodige, det er mig, vær ikke bange!« 6:51Og han steg op i båden til dem, og vinden lagde sig, og de blev fuldstændig ude af sig selv. 6:52For de var ikke blevet klogere af det, der var sket med brødene; men deres hjerte var forhærdet.
6:53Og da de var sejlet over til land, kom de til Genezaret og lagde til der. 6:54Og da de var steget ud af båden, kendte man ham med det samme. 6:55Og de løb omkring i hele egnen og begyndte at bringe de syge på deres senge rundt der, hvor de hørte, at han var. 6:56Og hvor som helst han gik ind i landsbyer eller byer eller gårde, lagde de de syge på torvene og bad ham om, at de måtte røre, om det så bare var ved kanten af hans kjortel, og alle de, der rørte ved ham, blev helbredt.

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 13.09.2017