11:1Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage og Betania ved oliebjerget, udsendte han to af sine disciple, 11:2og han sagde til dem: »Gå til landsbyen over for jer, og straks når I går ind i den, vil I finde et føl som står bundet, og som intet menneske endnu har siddet på; løs det og bring det. 11:3Hvis nogen siger til jer: Hvorfor gør I dette? Så sig: Dets Herre har brug for det, og han vil straks sende det tilbage hertil.« 11:4De gik hen og fandt føllet, som stod bundet ved en dør ud til gaden, og de løste det. 11:5Nogle som stod der, sagde til dem: »Hvorfor løser I føllet?« 11:6Men de sagde til dem som Jesus havde sagt, og de gav dem lov. 11:7De bragte føllet til Jesus, og de lagde deres kapper på det, og han satte sig på det. 11:8Mange spredte deres kapper på vejen, og andre skar grene fra markerne. 11:9Og de som gik foran og de som fulgte, råbte:

»Hosianna!

Velsignet han som kommer i Herrens navn,

11:10velsignet vor far Davids rige som kommer,

hosianna i det højeste!«

11:11Han gik ind i Jerusalem til templet, og da han havde set på alt, var det allerede blevet sent, og så gik han til Betania med de tolv.

11:12Den næste dag, da de gik ud af Bethania, blev han sulten. 11:13Da han langt borte så et figentræ som havde blade, gik han hen for at se om han måske kunne finde noget på det, og da han kom til det, fandt han intet andet end blade; for det var ikke figentid. 11:14Han sagde til det: »Aldrig mere i evighed skal nogen spise frugt af dig!« Og hans disciple hørte ham.

11:15De kom til Jerusalem; og han gik ind i templet og begyndte at uddrive dem der solgte og købte i templet, og han væltede vekselerernes borde og duesælgernes bænke. 11:16Og han tillod ikke at nogen bar noget igennem templet. 11:17Han underviste dem: »Står der ikke skrevet

at mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene?

Men I har gjort det til en røverhule!« 11:18Ypperstepræsterne og de skriftlærde hørte det, og de undersøgte hvordan de kunne slå ham ihjel; for de frygtede ham, fordi hele skaren var ude af sig selv af forundring over hans undervisning. 11:19Da det blev aften, gik han uden for byen.

11:20Da de om morgenen gik forbi, så de at figentræet var visnet fra roden af. 11:21Peter huskede det og sagde til ham: »Rabbi! Se, det figentræ du forbandede, er visnet!« 11:22Jesus sagde til dem: »Hav tro på Gud! 11:23Sandelig siger jeg jer, den der siger til dette bjerg: Løft dig op og kast dig i havet, og ikke tvivler i sit hjerte, men tror at det han siger, sker, for ham vil det ske. 11:24Derfor siger jeg til jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om, tro at I har modtaget det, og det vil ske for jer. 11:25Når I står og beder, så tilgiv hvis I har noget imod nogen, for at også jeres Far der er i himlene, kan tilgive jer jeres overtrædelser. 11:26[Men hvis I ikke tilgiver, vil jeres Far der er i himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser].«

11:27De kom igen til Jerusalem; og mens han gik omkring i templet, kom ypperstepræsterne og de skriftlærde og de ældste til ham. 11:28De sagde til ham: »Med hvilken fuldmagt gør du dette? Eller hvem har givet dig denne fuldmagt, så du gør dette?« 11:29Men Jesus sagde til dem: »Jeg vil spørge jer om én ting, og svar mig, og jeg vil sige jer med hvilken fuldmagt jeg gør dette. 11:30Var Johannes’ dåb fra himlen eller fra mennesker? Svar mig!« 11:31De diskuterede indbyrdes og sagde: »Hvis vi siger: Fra himlen, så vil han sige: Hvorfor troede I ham så ikke? 11:32Men siger vi: Fra mennesker –« De frygtede skaren; for alle holdt på at Johannes virkelig var en profet. 11:33De svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Jesus sagde til dem: »Så siger jeg heller ikke til jer med hvilken myndighed jeg gør dette.«