Den Frie Bibel

Markusevangeliet, kapitel 4

Jesus lærer i lignelser: Om sædemanden og i den forbindelse om grunden til, at han taler i lignelser, 1-20. Han taler om lyset, der skal sættes på stagen, 21-23, om den rette tilegnelse af ordet, 24-25, om Guds riges vækst, 26-29. Lignelsen om sennepskornet, 30-32. Han udlægger i enrum lignelserne for sine disciple, 33-34. Han stiller stormen på søen, 35-41.

4:1Og han begyndte igen at undervise ved søen. Og en meget stor folkemængde samledes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd på søen; og hele mængden stod på land ved søen. 4:2Og han lærte dem meget i lignelser og sagde til dem i sin undervisning: 4:3»Hør efter: Se, en sædemand gik ud for at så, 4:4og det skete, mens han såede, at noget faldt ved vejen, og fuglene kom og åd det. 4:5Og noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde meget jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb jord. 4:6Og da solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde rod, visnede det. 4:7Og noget faldt iblandt torne, og tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke frugt. 4:8Og noget faldt i god jord og bar frugt, der skød frem og voksede, og det bar tredive og tres og hundrede fold.« 4:9Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« 4:10Og da han blev alene, spurgte de omkringstående sammen med de tolv ham om lignelserne. 4:11Og han sagde til dem: »Guds riges hemmelighed er givet til jer; men de, der er udenfor, får alt fortalt i lignelser, 4:12for at de, skønt de er seende, skal se og ikke indse, og, skønt de er hørende, skal høre og ikke forstå, for at de ikke skal omvende sig og få tilgivelse.« 4:13Og han sagde til dem: »Fatter I ikke denne lignelse? Hvordan vil I så forså alle de andre lignelser? 4:14Sædemanden sår ordet. 4:15Men de ved vejen, det er dem, hvor ordet bliver sået, og når de hører det, kommer Satan straks og fjerner ordet, der er sået i dem. 4:16Og på samme måde dem, der bliver sået på stengrunden, det er dem, der straks, når de hører ordet, tager imod det med glæde; 4:17og de har ikke rod i sig, men holder kun ud et stykke tid; når der derefter kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, forarges de straks. 4:18Og andre er dem, der bliver sået iblandt torne; det er dem, der har hørt ordet, 4:19og denne verdens bekymringer og rigdommens forførelse og begæringerne efter de andre ting kommer ind og kvæler ordet, så det bliver uden frugt. 4:20Og de, der blev sået i god jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«
4:21Og han sagde til dem; »Mon lyset kommer ind for at blive sat under spanden eller under bænken? Mon ikke for at blive sat på lysestagen? 4:22For der er ikke noget skjult undtagen for at blive åbenbaret, og det er heller ikke blevet holdt hemmeligt undtagen for at komme frem i lyset. 4:23Hvis nogen har ører at høre med, skal han høre!«
4:24Og han sagde til dem: »Læg mærke til, hvad I hører! Det mål, I måler med, skal I få udmålt, og der skal gives jer endnu mere. 4:25For den, der har, ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.«
4:26Og han sagde: »Med Guds rige er det sådan, som når en mand har kommet sæden i jorden, 4:27og sover og står op nat og dag, og sæden spirer og bliver høj, han ved ikke selv hvordan. 4:28Af sig selv bærer jorden frugt, først strå, derefter aks, derefter fuld kerne i akset; 4:29men når frugten er klar, sender han straks seglen ud, for nu er det høst.«
4:30Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller hvilken lignelse skal vi beskrive det med? 4:31Det er som et sennepskorn, der, når det sås i jorden, er mindre end alle andre frø på jorden, 4:32og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle urterne og skyder store grene, så at himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«
4:33Og i mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, alt efter som de kunne fatte det. 4:34Men uden lignelse talte han ikke til dem; i enrum udlagde han det dog alt sammen for sine disciple.
4:35Og da det var blevet aften den dag, sagde han til dem: »Lad os tage over til den anden side!« 4:36Og de forlod folkemængden og tog ham med, som han sad i båden, men der var også andre både med ham. 4:37Og der kom en stærk stormvind, og bølgerne slog ind i båden, så at båden allerede var ved at blive fyldt. 4:38Og han var i bagstavnen og sov på en hovedpude, og de vækkede ham og sagde til ham: »Mester! Er du ligeglad med, at vi går til?« 4:39Og han rejste sig og truede vinden og sagde til søen: »Ti, vær stille!« og vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille. 4:40Og han sagde til dem: »Hvorfor er I så bange? Hvorfor har I ikke tro?« 4:41Og de var fulde af frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både vinden og søen adlyder ham?«

Vælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

bVælg kapitel

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Status for dette kapitel

Modenhed: Rå oversættelse
Oversættelse: Svend Erik Petersen
Eksegetisk bearbejdning: Endnu ikke sket
Dato for denne version: 13.09.2017