2:1Da han nogle dage senere igen gik ind i Kapernaum, rygtedes det at han var hjemme. 2:2Mange samledes så at der ikke længere var plads, ikke engang foran døren, og han talte ordet til dem. 2:3Nogle bragte en lam hen til ham, båret af fire mænd. 2:4Da de ikke kunne bringe ham hen til Jesus på grund af skaren, fjernede de taget hvor han var; og da de havde brudt hul, sænkede de båren, som den lamme lå på. 2:5Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Søn! Dine synder tilgives dig.« 2:6Men nogle af de skriftlærde som sad der, tænkte i deres hjerter: 2:7»Hvorfor taler han på den måde? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder undtagen én, nemlig Gud?« 2:8Straks mærkede Jesus i sin ånd at de tænkte sådan ved sig selv, og sagde til dem: »Hvorfor tænker I dette i jeres hjerter? 2:9Hvad er lettest: At sige til den lamme: ›Dine synder tilgives dig‹, eller at sige: ›Rejs dig, tag din båre og gå‹? 2:10Men for at I skal vide at Menneskesønnen har fuldmagt til at tilgive synder på jorden,« – han sagde til den lamme: 2:11»Jeg siger dig: Rejs dig, tag din båre og gå hjem!« 2:12Og han rejste sig og tog straks båren og gik ud foran alle så at alle blev ude af sig selv og priste Gud: »Aldrig har vi set noget lignende!«