2:1Og da han nogle dage derefter igen gik ind i Kapernaum, spredtes meldingen om, at han var hjemme. 2:2Og der samledes så mange, at der ikke længere var plads, ikke engang foran døren, og han talte ordet til dem. 2:3Og nogle kom og bragte en lam mand til ham. Fire personer bar ham. 2:4Og da de ikke kunne komme helt hen til ham på grund af folkemængden, tog de taget af der, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren ned, som den lamme lå på. 2:5Og da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Søn! Dine synder er dig tilgivet.« 2:6Men nogle af de skriftlærde°, som sad der, tænkte i deres hjerter: 2:7»Hvorfor taler denne mand på den måde? Han taler bespotteligt. Hvem kan tilgive synder undtagen én, nemlig Gud?« 2:8Og Jesus mærkede med det samme i sin ånd, at de tænkte sådan ved sig selv, og sagde til dem: »Hvorfor tænker I disse ting i jeres hjerter? 2:9Hvad er lettest, at sige til den lamme: ›Dine synder er tilgivet‹, eller at sige: ›Stå op, tag din båre og bevæg dig rundt‹? 2:10Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har autoritet til at tilgive synder på jorden,« sagde han til den lamme: 2:11»Jeg siger dig: Rejs dig op, tag din båre og gå hjem til dit hus!« 2:12Og han stod op og tog med det samme båren og gik ud for øjnene af dem alle. Og de måbede alle som én og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«