4:1Han begyndte igen at undervise ved søen, og en meget stor skare samledes om ham, så han gik ombord i en båd og satte sig i den ude på søen; og hele skaren var på land ved søen. 4:2Han underviste dem meget i lignelser og sagde til dem i sin undervisning: 4:3»Hør her: Se, en sædemand gik ud for at så, 4:4og det skete mens han såede, at noget faldt på vejen, og fuglene kom og spiste det. 4:5Noget faldt på klippegrund hvor det ikke havde meget jord; og det kom straks op fordi det ikke havde dyb jord. 4:6Da solen steg op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde rod, visnede det. 4:7Noget faldt blandt tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, og det bar ikke frugt. 4:8Noget faldt i god jord og bar frugt; det skød op og voksede, og ét bar tredive og ét tres og ét hundrede fold.« 4:9Han sagde: »Den der har ører at høre med, skal høre!«
Lignelsernes virkning
4:10Da han blev alene, spurgte de som var omkring ham sammen med de tolv, ham om lignelserne. 4:11Han sagde til dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed blevet givet; men for dem udenfor bliver alt i lignelser 4:12for at de, når de ser, skal se og ikke indse, og når de hører, skal de høre og ikke forstå, for at de ikke skal omvende sig og få tilgivelse.«
Udlægning af lignelsen om sædemanden
4:13Han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan vil I så forstå alle de andre lignelser? 4:14Sædemanden sår ordet. 4:15De på vejen er dem hvor ordet bliver sået, og når de hører det, kommer Satan straks og tager det ord bort som er blevet sået i dem. 4:16De som bliver sået på klippegrunden, er dem som, når de hører ordet, straks tager imod det med glæde; 4:17de har dog ikke rod i sig, men holder ud en tid, og så når trængsel eller forfølgelse kommer på grund af ordet, falder de straks fra. 4:18De andre som bliver sået blandt tidsler, er dem som har hørt ordet, 4:19og når denne verdens bekymringer og rigdommens bedrag og de øvrige begæringer kommer ind, kvæler de ordet, og det bliver uden frugt. 4:20De der blev sået i god jord, er dem som hører ordet, tager imod det og bærer frugt, én tredive og én tres og én hundrede fold.«