7:31Da han igen gik fra området ved Tyrus, kom han gennem Sidon til Galilæas sø midt i Dekapolis’ område. 7:32De bragte en døv og stum til ham, og de bad ham om at lægge hånden på ham. 7:33Han tog ham væk fra skaren så de var alene, og han stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge 7:34og idet han så op mod himlen, sukkede han og sagde til ham: »Effata!« Det betyder: Luk dig op! 7:35Hans ører åbnedes, og straks blev hans tunges bånd løst, og han talte rigtigt. 7:36Han befalede dem at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han befalede det, jo mere forkyndte de det. 7:37De var over al måde ude af sig selv af forundring og sagde: »Han har gjort alt godt, og han gør at de døve hører, og de stumme taler.«