7:31Da han igen gik fra området ved Tyrus, kom han gennem Sidon til Galilæas sø midt i Dekapolis’ område. 7:32De bringer en døv og stum til ham, og de beder ham om at lægge hånden på ham. 7:33Han tog ham væk fra skaren så de var alene, og han stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge, 7:34og han så op mod himlen, sukkede og siger til ham: »Effata!« Det betyder: Luk dig op! 7:35Hans ører åbnedes straks, og hans tunges bånd blev løst, og han talte rigtigt. 7:36Jesus befalede dem at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han befalede det, jo mere forkyndte de det. 7:37De blev fuldstændigt ude af sig selv af forundring og sagde: »Han har gjort alt godt, og han gør at de døve hører, og de stumme taler.«