Mirjam og Aron brokker sig over Moses, som er meget ydmyg.
12:1Mirjam og Aron talte imod Moses på grund af den nubiske hustru han havde taget. For han havde taget sig en nubisk hustru. 12:2De sagde: »Taler HERREN kun gennem Moses? Taler han ikke også gennem os?« Og HERREN hørte det. 12:3Men Moses var en meget ydmyg mand, mere end alle andre mennesker på jorden.
HERREN straffer dem for det, Mirjam bliver spedalsk.
12:4Pludselig sagde HERREN til Moses og til Aron og til Mirjam: »Gå alle tre ud til forsamlingsteltet.« De gik derud. 12:5Da kom HERREN ned i en skysøjle og stod i teltets åbning, og han kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge ud. 12:6Han sagde: »Hør mine ord: Hvis der er en profet iblandt jer, giver jeg, HERREN, mig tilkende for ham i synet, i drømmen taler jeg med ham. 12:7Sådan er det ikke med min tjener Moses, han er tro i hele mit hus. 12:8Fra mund til mund taler jeg med ham, klart og ikke i gåder, og han ser HERRENS skikkelse. Hvordan kan I da vove at tale imod min tjener, imod Moses?« 12:9HERRENS vrede blussede op imod dem, og han forlod dem. 12:10Og skyen gled væk fra teltet, og se, Mirjam var hvid som sne af spedalskhed. Aron vendte sig mod Mirjam, og se, hun var blevet spedalsk.
Aron beder for hende til Moses, og Moses til Gud som helbreder hende, så hun efter syv dage atter kan komme ind i lejren. Derefter drager de til Paran.
12:11Aron sagde til Moses: »Hør mig dog, min herre, læg ikke den synd på os, som vi har gjort i vores dumhed da vi syndede. 12:12Jeg beder dig, lad hende ikke være som et dødt foster der er halvt fortæret når det kommer ud af sin mors liv.« 12:13Da råbte Moses til HERREN: »Ak, Gud! Helbred hende.« 12:14HERREN sagde til Moses: »Hvis hendes far havde spyttet hende i ansigtet, skulle hun da ikke skamme sig i syv dage? Lad hende være udelukket fra lejren i syv dage. Derefter kan hun komme ind igen.« 12:15Mirjam blev udelukket fra lejren i syv dage, og folket rejste ikke førend Mirjam kom ind igen. 12:16Derefter rejste folket fra Haserot, og de slog lejr i Parans ørken.